Aktivitetsmedarbejder i Retspsykiatri - Region Sjælland
Brænder du for kreative og meningsfulde aktiviteter?Drømmer du om en arbejdsplads, hvor trivsel, udvikling og arbejdsglæde er i højsædet? Hvor du får mulighed for at bringe dine idéer i spil og gøre en forskel for mennesker i retspsykiatrien?
Så er det måske dig, vi søger som aktivitetsmedarbejder til Afsnit SL9, SL11 og SL12 på Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse.
Vi søger en aktivitetsmedarbejder pr. 1. december 2025 eller efter aftale, i en delt stilling mellem Afsnit SL9, Afsnit SL11 og Afsnit SL12. Vi søger en medarbejder med enten en sundhedsfaglig uddannelse på professionsbachelorniveau, en pædagog eller en social- og sundhedsassistent, der enten har erfaring fra psykiatrien, specialområdet eller anden relevant erfaring.
Rammer for stillingen
Vi tilbyder en stilling på 37 timer ugentligt, med stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiderne. Der kan forekomme weekendarbejde efter aftale, og arbejdstiden planlægges i samarbejde med den assisterende oversygeplejerske ud fra, hvad der giver mening for patienterne samt for afsnittene.
Vi forventer en medarbejder, der er i stand til både at arbejde selvstændigt og struktureret omkring de fælles aktiviteter med patienterne, men samtidig er fleksibel nok til at hjælpe sine kolleger, hvis behovet for dette skulle opstå. Ligeledes søger vi en medarbejder der har fokus på meningsfulde aktiviteter i retspsykiatrien.
Vi leder efter dig, der...
- Har lyst til at skabe aktiviteter både indenfor og udenfor afsnittene
- Er kreativ og idérig – og tør tænke anderledes
- Kan facilitere og strukturere aktiviteter selvstændigt
- Har interesse for psykiatri og ønsker at specialisere dig inden for retspsykiatri
- Værdsætter relationsarbejde og ser værdien i at opbygge tillid
- Deler viden og bidrager til fælles læring
- Har humor og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Er en god og hjælpsom kollega
Vi tilbyder dig...
- En spændende og alsidig stilling, hvor du kan præge indholdet
- Et stærkt tværfagligt samarbejde med kolleger fra mange faggrupper
- Daglig sparring og refleksion
- Ugentlig psykofysisk træning
- Systematisk sikkerhedsplanlægning
- Fokus på undervisning, udvikling og kvalitet
- Supervision og faglig støtte
Vi søger en aktivitetsmedarbejder med gode værdier, der tør udfordre fagligheden i samarbejde med kolleger, og som har lyst til at bidrage til udviklingen i retspsykiatrien.
Dine nærmeste kolleger bestå af forskellige faggrupper, herunder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, lægesekretærer, socialrådgivere og læger. Sammen skaber vi rammerne for den bedste pleje og behandling.
Om afdelingen
Afdeling for Retspsykiatri i Region Sjælland består af fem lukkede afsnit, herunder Sikringsafdelingen og et ambulatorium. Vi modtager patienter med anbringelsesdomme, behandlingsdomme, kendelser om mentalobservation og varetægtssurrogat.
Vi arbejder målrettet for at skabe en meningsfuld og sammenhængende behandling, der fremmer trivsel – både for patienter og personale.
Har du lyst til at være med til at udvikle retspsykiatrien og skabe rammer for aktiviteter, der gør en forskel? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist den 10. oktober 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 42, 2025.
Løn efter gældende overenskomst.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.