Sundhedsfaglig Kollega til Ungehjem på Amager
Brænder du for at gøre en forskel for nogle af de mest sårbare og udsatte unge i Københavns Kommune? Har du ambitioner på sårbare og udsatte unges vegne? Tror du på, at alle kan udrette noget stort, hvis de får den rette støtte?
Så er det måske dig vi søger til Amager Fælled Ungehjem som vores nye social- eller sundhedsfaglige kollega.
Vi søger en engageret og fagligt kompetent medarbejder, gerne med psykiatrisk erfaring til vores døgntilbud for unge i alderen 12–18 år.
Du kan være social- og sundhedsassistent eller have en anden relevant sundheds- eller socialfaglig baggrund – det vigtigste er, at du har erfaring og forståelse for sundhedsfagligt arbejde i en døgnkontekst.
Stillingen er på fuld tid og indebærer skiftende dag- og aftenvagter samt en fast rådighedsvagt (RV) ca. hver anden uge.
Om Amager Fælled Ungehjem
Amager Fælled Ungehjem er en åben døgninstitution på Amager. Vi giver plads til udsatte og kriminalitetstruede unge i alderen 12-18 år, og vi arbejder med fokus på relationer, struktur og vedholdenhed. Vores tilgang er præget af insisterende socialpædagogik, og vi giver ikke op.
I samarbejdet med de unges familier samt byens skoler, foreninger og virksomheder giver vi de unge mulighed for at få mere tryghed og bedre trivsel i hverdagen. Vi har ressourcerne og tålmodigheden til at samarbejde med børn og unge, som har brug for en insisterende socialpædagogisk indsats.
Vores kernefokus er på
- en tryg hverdag med struktur, familieliv og venskaber
- en aktiv hverdag med skole, uddannelse eller arbejde
- udvikling af sunde relationer og positive fællesskaber
Vi har særlig ekspertise i
- reduktion af rusmiddelforbrug
- botræning og forberedelse til voksenlivet
- familieorienterede indsatser i hjemmet
- anbringelser med særlige vilkår (fx dom)
- korte, målrettede overgangsforløb
- individuelt tilpassede løsninger
Din opgave er at
- understøtte de unges trivsel, sundhed og udvikling
- Varetage sundhedsfaglige opgaver og dokumentation
- deltage aktivt i hverdagen og i aktiviteter med de unge
- skabe struktur, omsorg og tydelige rammer
- indgå i tæt tværfagligt samarbejde med kolleger, forældre og netværk
- deltage i dag- og aftenvagter samt fast RV-vagt hver anden uge
Du bliver kontaktperson for to unge mennesker.
Hvad er en RV-vagt?
En rådighedsvagt (RV) er en 25-timers vagt, hvor du sover på stedet i et personalerum. Der er altid en vågen nattevagt i huset med det primære ansvar, men du står til rådighed ved behov.
Dagen efter afsluttes din vagt kl. 11.00 efter morgenarbejde.
Vi søger dig, der
- har en relevant faglig baggrund (SSA eller lign.)
- har sundhedsfaglig erfaring – og gerne erfaring fra psykiatrien
- kan arbejde relationsbaseret med tydelighed og varme
- er robust og ansvarsfuld og bevarer roen i pressede situationer
- trives i et tværfagligt arbejdsmiljø og skiftende arbejdsdage
- har lyst til at gøre en forskel og være en del af et dedikeret team
Vi tilbyder
- et meningsfuldt og udviklende job, hvor du er med til at skabe livsforandringer
- et fagligt stærkt fællesskab med tæt samarbejde og engagement
- supervision, faglig sparring og mulighed for efteruddannelse
- indflydelse på opgaveløsningen og plads til faglighed
- en arbejdsplads med humor, varme og høj faglighed
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt og arbejdstiden er skiftende dag/aftenvagter og en RV-vagt ca. hver anden uge.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Mark Hansen på 24 48 02 69.
Du kan også læse mere om os her.
Søg via linket senest søndag den 14. september 2025
i afholder samtaler torsdag den 25. september 2025.
Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap. Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed. Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.