Analysechemiker ved Roskilde Universitet - Laboratorieteknisk Specialstilling
Vi søger en dreven praktiker med udpræget apparaturmæssig erfaring, kemisk flair og overblik over det praktiske analysearbejde til alsidige opgaver med særlig fokus på metodeudvikling og understøttelse af infrastruktur.
Institut for Naturvidenskab og Miljø er et af fire institutter på Roskilde Universitet. Instituttet udfører grundforskning og anvendt forskning inden for medicinalbiologi, molekylærbiologi, miljøvidenskab, kemi, fysik og matematik. Instituttet er organiseret i fire sektioner: Molekylær & Medicinalbiologi, Miljødynamik, Matematik & Fysik og Kemi. Instituttet udbyder 2 bacheloruddannelser samt 5 kandidatuddannelser.
Vi søger en AC medarbejder til vores laboratorie med lyst til at indgå i et team med engagerede kolleger, som understøtter instituttets forsknings- og undervisningsopgaver. Du vil blive en del af instituttets laborantgruppe, der understøtter alle instituttets sektioner. Dit arbejde vil tage udgangspunkt i instituttets miljødynamiksektion, men med tæt samarbejde med kemisektionen.
Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Vedligeholdelse (herunder fejlsøgning og reparation) af eksisterende og indkøring af nyt videnskabeligt analyseudstyr og overblik over den samlede maskinpark på strategisk niveau i tæt samarbejde med laboranterne.
- Udvikling og indkøring af nye analyser/metoder og faglig sparring og udvikling i samarbejde med grupperne af forskere og laboranter.
- Kemiske og biokemiske analyser, især på ICP-MS, ICP-OES, FTIR, HPLC-MS, GC/MS.
- Forsøgsforberedelse og metodeevaluering.
- Support af laboratoriebaserede uddannelsesaktiviteter, herunder kursus- og projektundervisning.
- Bidrage til koordinering og prioritering af arbejdet i laboratoriet i samarbejde med instituttets forskere og dine kollegaer i laborantgruppen.
Da vi er et institut med et fladt hierarki og tæt samarbejde mellem de forskellige grupper af medarbejdere, vil du generelt få mulighed for at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en relevant uddannelse – fx en naturvidenskabelig eller teknisk kandidatgrad, fx kemiingeniør, kemiker, farmaceut eller lignende.
- Er fagligt stærk og ambitiøs indenfor analytisk kemi og evner at formidle dette.
- Har praktisk erfaring og interesse indenfor ICP-MS, ICP-OES, FTIR, HPLC-MS og GC/MS herunder implementering/optimering af analysemetoder.
- Erfaring med indkøring og betjening af avanceret analyseudstyr såsom fx Orbitrap 240, LC-qTOF systemer, men ikke et krav.
- Erfaring med non-target analyse er en fordel, men ikke et krav.
- Har teknisk snilde - er ikke bange for at udføre småreparationer på udstyret, men kender samtidig dine begrænsninger.
- Arbejder selvstændigt og systematisk, og kan bevare overblikket, når der er travlt.
- Er serviceminded – og favner instruktion og hjælp til både studerende og kolleger.
- Har gode engelskkundskaber, så du kan kommunikere med engelsktalende ansatte og studerende.
- Synes det er spændende at løse en bred vifte af opgaver både relateret til udstyr og generel understøttelse af hverdagen i laboratorierne.
- Er nysgerrig, har gå - på - mod og ikke mindst gode samarbejdsevner. Det forudsættes, at du kan indgå i et tæt samarbejde med laboranter, laboratorieteknikere, studerende og forskere.
Vi tilbyder blandt andet:
- Et spændende og alsidigt job i et aktivt, internationalt forsknings- og undervisningsmiljø, hvor der er et godt samarbejde mellem engagerede forskere, laboranter og studerende fra både ind- og udland.
- Et team af fagligt kompetente og erfarne kollegaer.
- Varierende, forskelligartede og udfordrende opgaver – og med mulighed for indflydelse på arbejdsgange m.v.
- Mulighed for at arbejde på tværs af fagområder.
- At du bliver del af en værdsat laborantgruppe, hvor opgaver løses i fællesskab.
- På instituttet lægger vi vægt på trivsel og det gode kollegaskab. Vi tager hensyn til den enkelte medarbejder samtidig med, at vi opretholder et godt fællesskab.
Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt venligst sektionsleder Kristian Syberg på jgordonqleonardksybergshawn66@ruc.dklin.dkcarter.dkwilliams.dk eller professor Henriette Selck på james87selcktracy05gwright@ruc.dkmorgan-greer.dkhurst.dk.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på fuldtid, 37 timer om ugen. Din personaleleder vil være sekretariatsleder Yosef Bhatti. I det daglige arbejde vil du referere til sektionsleder Kristian Syberg. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC som akademisk medarbejder eller specialkonsulent. Ansættelsesstart er snarest muligt.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
Motiveret ansøgning
CV
Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 8. septemer 2025.
Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 6.900 studerende, 900 ansatte og 888 mio. kr. i årlig omsætning.