etjob.dk
Odense kommune Systemadministrator

Analytisk Forvalter - EPJ Medicinmodul i Regional IT, Syddanmark

Drømmer du om at kombinere din viden om teknik med sundheds-it til gavn for klinikken og i sidste ende til gavn for patienterne?

Regional IT er den centrale it-driftsorganisation i Region Syddanmark, hvor du får cirka 450 kolleger, der er fordelt på en række lokationer med hovedvægten i Vejle, Kolding og Odense. Vi har fokus på både faglig og personlig udvikling, så du opnår de bedste forudsætninger for at kunne lykkes i jobbet.

Du bliver en del af funktionsområdet Klinisk Produktion, der består af 48 kolleger. Vi søger en målrettet forvalter, der skal indgå i det daglige arbejde med primært medicinmodulet i regionens elektroniske patientjournal; EPJ SYD.

Dine opgaver

  • Sikre at vores løsninger er teknisk velfunderede og brugbare på tværs af vores it-landskab
  • Bidrage til vores strategiske arbejde med at sikre gode og stabile systemer
  • Daglige forvaltning af EPJ medicinmodulet sammen med de andre forvaltere, bl.a.
    • Varetage 3. level support af klinikken ved fejl, herunder analyse, indmelding til leverandør og udvikling af eventuelle fejlrettelser i samarbejde med Region Midt og Region Nord i VIS-samarbejdet
    • Samarbejde med leverandør, sygehusapotekere og andre
    • Samarbejde med de to andre regioner, der anvender samme EPJ-system i det Vestdanske IT-samarbejde (Region Midt og Region Nord)
    • Konfigurere medicinmodulet i EPJ

Dertil kan der komme andre opgaver alt efter interesse og kompetencer.

Din baggrund
Du har gerne en klinisk eller teknisk baggrund og har interesse i at få indblik i de kliniske arbejdsgange og regionens elektroniske patientjournal; EPJ SYD samt andre systemer i funktionsområdet.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en større politisk organisation, og du derved formår at kommunikere med mange interessenter på forskellige niveauer i organisationen og med leverandører.

Dine personlige kvalifikationer

  • Du er naturligt udadvendt, servicemindet og proaktiv
  • Du arbejder selvstændigt, er analytisk, proces- og resultatorienteret
  • Du trives med en stor kontaktflade og er en dygtig kommunikator
  • Du trives i en hverdag, der kan være præget af rutineopgaver samtidig med, at den er foranderlig og ofte kræver, at du skal sætte dig ind i nyt materiale.

Dertil er det en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med implementering, drift og vedligehold af store, komplekse systemer
  • Har kendskab til sundhedsvæsenet
  • Har teknisk indsigt.

Vi tilbyder
Du får ansættelse i en spændende organisation, der har hjertet på rette sted, og hvor din indsats har stor betydning for mange menneskers hverdag.

Du får arbejdssted på den af regionens lokationer, der passer dig bedst, dog vil det første halve år primært været på matriklen i Odense af hensyn til oplæring. Der er mulighed for en hjemmearbejdsplads, når du er fortrolig med organisationen og opgaverne.

Din ansøgning
Der er ansøgningsfrist onsdag den 1. oktober 2025.
Vi forventer at afholde første samtalerunde 6. oktober 2025 og en eventuel anden samtalerunde den 10. oktober 2025.
Mellem samtalerne vil du eventuelt blive bedt om at gennemføre tests.

Yderligere information
Stillingen ønskes besat senest den 1. december 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Du kan finde yderligere information på Regionsyddanmark.dk, hvor du også kan læse om Regional IT som arbejdsplads eller besøg Regional IT på LinkedIn.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Christina Erika Holton på telefon 29 24 98 48 eller funktionschef Mikkel Winther på telefon 21 84 83 41.