IT-konsulent til Klinisk IT ved Sygehus Sønderjylland
For at styrke vores team søger vi en ny kollega. I Klinisk IT arbejder vi med mange forskellige systemer, hvoraf de to største er EPJ og klinisk logistik. Vi mangler lige nu flere kræfter på Cetrea- og bookingområdet.
Vi tilbyder:
Et spændende og udfordrende job. Du kommer til at arbejde tæt sammen med de kliniske afdelinger, relevante stabsfunktioner og ikke mindst dine kompetente kolleger i IT. Vi har et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og en professionel tilgang til opgaverne. Hverdagen er fleksibel og du er selv med til at præge dine arbejdsopgaver. Vi tilbyder en tilrettelagt introduktion til opgaverne.
Hovedopgaverne er:
Lokal forvaltning af Cetrea
- Support både telefonisk og fysisk ude i klinikken
- Undervisning, udarbejdelse af vejledninger
- Dialog/kommunikation med klinikken
- Konfiguration af opsætninger i Cetrea
- Implementering af ny funktionalitet
- Kommunikation med leverandør i forhold til spørgsmål og fejlløsning.
EPJ SYD Booking
- Supportere kliniske afdelinger i deres bookingkonfiguration
- Undervisning af nye bookingkonfiguratører
- Implementeringen af Mine Aftaler
- Deltage i forbedringsworkshops
- Supportere integrationen mellem Cetrea og OP opgaver
Kvalifikationer
Omdrejningspunktet for dine arbejdsopgaver er Cetrea og booking i EPJ SYD. Det er derfor afgørende, at du har et solidt kendskab til de to områder, og også meget gerne flere af de moduler, som EPJ SYD består af.
Viden om sygehusets IT-systemer og hverdagen på et sygehus i øvrigt er naturligvis også meget relevant.
Af personlige kvalifikationer vægter vi:
- At du både kan arbejde selvstændigt og indgå i et team
- At du tør prøve dig frem, for at finde den bedste løsning
- At du tager ansvar for beslutninger og går engageret ind i løsning af opgaverne
- At du har erfaring med at understøtte kliniske afdelinger med digitalisering og implementering af nye arbejdsgange
- At du er udadvendt og har lyst til at samarbejde på tværs af en stor organisation
- At du kan kommunikere med mange forskellige faggrupper og interessenter
- At du er positiv, engageret, nysgerrig og har en proaktiv tilgang til opgaveløsning
Stillingens organisatoriske forankring
Vi er en afdeling med godt 30 medarbejdere, som har en bred opgaveportefølje, der omfatter organisatoriske og tekniske IT projekter, udviklings- og implementeringsprocesser, drift- og supportopgaver, samt regionale og lokale forvaltningsopgaver. Afdelingen servicerer hele Sygehus Sønderjylland, som pr. 1. januar 2026 også omfatter de sønderjyske voksenpsykiatriske afdelinger.
Organisatorisk er vi opdelt i teams: Support, teknik og infrastruktur samt Klinisk IT. Hvert team ledes af en teamleder. Afdelingen ledes af en afdelingschef, som alle medarbejdere refererer til. Afdelingschefen refererer til den administrerende sygehusdirektør.
Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder ansættelse med virkning fra den 1. december 2025. Vi anvender 3 måneders prøvetid i Region Syddanmark og ansættelsen sker efter overenskomst med HK IT.
Arbejdsstedet er som udgangspunkt Sygehus Sønderjyllands matrikel i Aabenraa, men du skal være indstillet på at møde ind på sygehusets øvrige matrikler i Sønderborg og Tønder, ligesom du må forvente mødeaktivitet på alle matrikler i Region Syddanmark.
Ansøgningsfristen er d. 19. oktober og ansættelsessamtalerne afholdes d. 23. oktober 2025
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Implementeringskonsulent Sara Rehnquist Hansen på 79970378 eller Product manager Tine Skov Nielsen på 79970367.