Applikationsspecialist i Sundhedsdigitalisering - Region Sjælland
Vil du bidrage til, at fremtidens sundhedsvæsen er understøttet med et sammenhængende fundament, der forbedrer behandlingen og skaber en brugervenlig digital sektor? Så læs endelig videre, for vi søger en dygtig applikationsspecialist i Koncern Digitalisering - Applikationer.
I Applikationer forvalter vi størstedelen af de applikationer, som benyttes på regionens sygehuse, i psykiatrien og administrationen. Til disse fagområder er der knyttet forskellige specialistsystemer, som bidrager til at sikre den optimale arbejdsgang både for det kliniske personale samt de administrative funktioner.
Vi er vanvittigt dygtige til at samarbejde og drifte vores løsninger, og dermed kommer du helt ind i maskinrummet på nogle af samfundets mest kritiske applikationer og platforme. Dét er lærerigt, og vores applikationsportefølje findes ikke større og mere nuanceret ret mange steder i det danske digitale landskab. Så hvis du ønsker det, kan du komme til at snuse til megen forskelligartet teknologi
Applikationsspecialist, hvad indebærer det?
Du skal med din erfaring for drift og udvikling være med til at fremtidssikre en robust og driftssikker applikation. Det gør du ved at have øje for kvaliteten af vores applikationer samt sikre at udviklingsønsker understøtter kvaliteten.
Du skal sammen med Manageren indgå i dialog og samarbejde - som team - stå ryg mod ryg og proaktivt sikre brugere og borgere en, til stadighed vedligeholdt, sikker og brugervenlig applikation. Også i forbindelse med brugernes ændringsønsker.
Et støttende og stolt arbejdsmiljø med en meningsfyldt hverdag
Du vil være omgivet af kollegaer, der er drevet af, og stolte af, at sikre digital understøttelse af Danmarks vigtige sundhedstilbud, dermed føler vi alle, at vi har et meningsfyldt arbejde – det mærkes i hverdagen.
Du får alt fra erfarne kollegaer med 15+ år i det digitale sundhedsfelt, som du kan rådføre dig med, til unge nyuddannede specialister, der er nysgerrige på nye vinkler på digitale udfordringer, og løbende snuser til sundhedsfaglig teknologi. Vi prioritere fællesskabet og dette afspejles i hverdagen i måden af løsning af opgaver og social hygge efter arbejdstid
Læs mere om vores arbejdsplads her
Du er i høj grad ansvarlig for din arbejdsdag og planlægningen af denne. Vi har høj tillid til hinanden og hjælper hinanden, og netop dette er rygraden i, at vi kan drifte på det niveau og med den kvalitet, vi gør.
”Et velfungerende liv hænger sammen med et arbejdsliv, der efterlader energi til alle de andre vigtige ting i livet. Vi passer på hinanden, og prioritere vores fælles trivsel ” – Teamleder Thomas Petersen
Hvem er du?
Vi ser gerne, at du har forståelse for og erfaring med at navigere i et komplekst landskab med tekniske løsninger, integrationer og mange interessenter, særligt leverandører, som du er afhængige af for at løse dine opgaver. Der indebærer alt fra patch, release management og opfølgning på tekniske roadmaps.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at forvalte, drive eller endda udvikle digitale løsninger. Det tæller også positivt, hvis du har dokumenteret erfaring med konkrete applikationer, som du har haft ansvaret for – herunder enten at have sikret stabil drift eller understøttet applikationens udvikling.
Du har nemt ved at opbygge en dybdegående viden, færdigheder og erfaring indenfor de specifikke fagområder, som du bliver ansat til. Vi forventer ikke, at du nødvendigvis sidder med fingrene nede i kode eller konfiguration, men du skal kunne have en faglig dialog med leverandører.
Vi har noget her, som vi er stolte af - lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning allerede i dag, og senest den 10. oktober 2025. Der vil blive afholdt to samtalerunder, og vi ønsker ansættelse hurtigst muligt. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning.
Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte Thomas Petersen på e-mail robin87thopetdevin24thomasbryan@atkins.dkregionsjaelland.dkmartinez-parker.dkfrye.dk , telefon: 51 59 33 58.
Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.
#stærkesttildigitalisering
Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.