Application Manager ved Koncern Digitalisering, Region Sjælland
Er du nysgerrig på den digitale udvikling i Sundhedsvæsnet og brænder du for at skabe en brugervenlig offentlig sektor. Vil du gerne være Application Manager med ansvar for applikationer, der understøtter det administrative område på vores sygehuse? Så er det måske dig vi søger!
Vi søger en Application Manager primært til applikationer, som benyttes på regionens sygehuse, i Det Nære Sundhedsvæsen (Hjemmebehandling), i psykiatrien og administrationen. Du besidder en bred forståelse for det digitale og lysten og nysgerrigheden til at kaste sig over det der brænder.
Hvad indebærer rollen som Application manager?
Du vil sammen med flere applikationsspecialister håndtere områdets opgaver. Det forventes, at du som Application Manager har det overordnede overblik og er strategisk tænkende. Du vil i meget tæt samarbejde med applikationsspecialisterne beslutte, hvordan I prioriterer jeres opgaveløsning både på kort sigt (KanBan) og i et længere perspektiv (Roadmap).
Som Application Manager skal du kunne sikre og bevare overblikket over både drift og udvikling - også når det går stærkt. Du påtager dig rollen med at involvere den relevante ledelse, sikre opbakning og beslutninger i rette tid samt at indgå i et tæt og loyalt samarbejde med både interne og eksterne interessenter.
Du har det overordnede ansvar for at forvalte IT applikationerne indenfor området hvilket bl.a. indebære:
- Håndtering service og vedligeholdelsesaftaler
- Licens-, leverandør- og kontraktstyring
- Ændringshåndtering
- Udarbejdelse af roadmap
- Økonomistyring
- Sagshåndtering
- Projektdeltagelse
- Faglig ledelse
Det er en fordel at du har erfaring med drift og vedligehold af applikationer og i det hele taget har forudgående kendskab til Application management. Det er vigtigt, at du kan håndtere og koordinere mange opgaver både som projektdeltager og i en drifts situation. Vi lægger vægt på, at du arbejder proaktivt og selvstændigt og tager ansvar for at opgaverne bliver løst. Du har blik for helheden og sørger for at vi når i mål bedst muligt.
Der er fart på, og det kræver derfor af dig, at du er en rolig profil, der kan træffe hurtige og velovervejede beslutninger, og samtidig holde overblikket.
En velfungerende afdeling med et stærkt fokus på opgaven
Vi kan tilbyde en afdeling, hvor du vil indgå i et mangfoldigt team bestående af managers, specialister og proceskonsulenter, og du vil få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Vi er optaget af, at vi løser vores opgaver med stor kvalitet, da vi skaber værdi for Region Sjællands borgere.
”Jeg oplever høj faglighed og professionalisme i opgaveløsningen. Der sparres og samarbejdes på tværs af organisation og fagområder. Mine kollegaer er støttende og opmærksomme, og vi drager omsorg for hinanden både i det faglige og personlige” - Heidi Thybo Dollerup, Application Manager
Vi har en travl hverdag, men vi går op i at have det sjovt sammen og skabe et godt og sundt arbejdsklima med høj medarbejdertilfredshed. Det er vigtigt for os. Vi er også en fleksibel arbejdsplads, hvor der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra når opgaverne tillader det og i aftale med nærmeste leder.
Interesseret?
Så send os dit CV og ansøgning allerede i dag og senest den 14. oktober 2025. Samtaler afholdes løbende, og vi ønsker ansættelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning.
Har du spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte Teamleder Patrick Frid Perri på telefon 2236 7672.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.
#stærkesttildigitalisering
Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.