etjob.dk
København kommune Arbejdsmiljøkonsulent

Arbejdsmiljøkonsulent ved Københavns Universitet

Vil du være med til at skabe et godt arbejdsmiljø på landets største universitet? Har du kompetencer indenfor systematisk og psykisk arbejdsmiljø? Så har vi måske jobbet til dig. Vel og mærke i en organisation, hvor trivsel, god ledelse og fællesskaber er defineret som en strategisk forudsætning!

Københavns Universitet søger en arbejdsmiljøkonsulent med bred arbejdsmiljøviden og kompetencer indenfor systematisk og psykisk arbejdsmiljø.

Tiltrædelse 1. november 2025 eller snarest muligt.

Om os

Vi yder rådgivning til hele organisationen og sikrer systematik og udvikling af det lokale arbejdsmiljøarbejde på Københavns Universitet. Vi betjener KU’s overordnede arbejdsmiljøudvalg og driver arbejdet med internt tilsyn, APV, arbejdsskadesagsbehandling og meget mere. Vi har myndighedskontakt, skaber rammerne for det lokale arbejde med arbejdsmiljø gennem værktøjer, fælles guidelines og yder vejledning til ledere og den lokale arbejdsmiljøorganisation, når der er behov for at styrke f.eks. det psykiske arbejdsmiljø. Vores arbejdsplads henvender sig bredt til forskere, undervisere og administrativt ansatte, der arbejder på bl.a. kontor, laboratorier, hospitaler og som håndværkere.

Du vil blive en del af en nyetableret sektion Ledelse, Arbejdsmiljø og Samarbejde bestående af en sektionschef, en arbejdsmiljøchef, 11 arbejdsmiljøkonsulenter, 5 ledelsesudviklingskonsulenter, en seniorrådgiver, en udvalgskonsulent og koordinator samt en udvalgsbetjener. Sektionen er forankret i området Udvikling og Strategi, der er en del af Koncernenheden KU HR på Københavns Universitet. Vi har et tæt samspil med HR-udviklingsparterne i de tre Campusadministrationer.

Arbejdsopgaver

Vi søger en kollega med en solid viden om arbejdsmiljø – og dybe kompetencer indenfor systematisk og psykisk arbejdsmiljø – der gerne vil gøre en forskel i en stor kompleks politisk styret organisation. Vores opgaver, og måden vi løser dem på, udvikler sig hele tiden. Derfor er det vigtigt, at du er nysgerrig både på arbejdsmiljøfaglige emner, og på hvordan man skaber forandringer i en stor politisk styret organisation. Du bliver både rådgivende, udførende og kommer til at løfte projekter og indsatser.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:

  • Rådgivning og vejledning om systematisk og psykisk arbejdsmiljø, f.eks. arbejdsmiljølovgivningen, Arbejdstilsynets reaktioner samt gennemførelse og opfølgning på APV
  • Selvstændigt varetage internt tilsyn og dialogbesøg som en del af KU’s interne audit korps
  • Myndighedskontakt og deltagelse i Arbejdstilsynets tilsyn.
  • Bidrage med sagsnotater, analyser, udvikling af koncepter m.v.
  • Projektledelse og projektdeltagelse i løsning af opgaver på tværs af universitetet. Dette kan fx omhandle projekter, der udløber af f.eks. APV eller ændret lovgivning.
  • Kommunikation om arbejdsmiljø på alle niveauer i organisationen både mundtligt i form af kurser og workshops og skriftligt i form af udarbejdelse af vejledninger, tekster til vores månedlige nyhedsbrev, information på intranet m.v.

Du kommer med

  • Erfaring med systematisk og psykisk arbejdsmiljø, at give sparring samt rådgive ledelsen
  • Erfaring med at føre tilsyn og have myndighedskontakt
  • Erfaring med at formulere indsatser, udvikle koncepter, facilitere og undervise
  • Stærke organisatoriske kompetencer og kan begå dig i en politisk organisation
  • Har erfaring med projektledelse og kan skrive sagsnotater, indstillinger m.m.
  • Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på såvel dansk som engelsk

Din personlige profil

  • Du er troværdig og tillidsvækkende og formår at motivere andre mennesker
  • Du kan arbejde selvstændigt, har overblik og arbejder struktureret og systematisk
  • Du trives med at arbejde i et team med tæt samarbejde og fokus på videndeling
  • Du har en analytisk og løsningsorienteret tilgang til opgaverne og formår at omsætte teorier og ideer til effektive og praktiske løsninger
  • Du er god til at skabe og indgå i netværk og bruge andres erfaringer

Vi tilbyder

  • En ny sektion med engagement, ambitioner og en uhøjtidelig omgangstone
  • Arbejdsopgaver der vil være med til at skabe gode arbejdsvilkår for KU’s mange medarbejdere og studerende
  • En varieret hverdag med høj grad af indflydelse på eget arbejde og en stor kontaktflade
  • Mulighed for sparring med engagerede kolleger og interessenter og udvikling i jobbet
  • Gode muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden

De praktiske oplysninger
Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. november 2025. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Ansættelse vil ske som specialkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten (AC-overenskomsten). Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

De arbejdsmiljøprofessionelle kræfter på tværs af organisationen blev samlet i sektionen den 1. marts 2025 i forbindelse med en reform af universitetets samlede administration. Du kan læse mere her. Den fælles administration består af en række koncernenheder og tre campusadministrationer (Nørre, Søndre og Frederiksberg+), der i tæt samarbejde med lokale stabe på fakulteter og institutter skal understøtte universitetets kerneforretning; forskning, uddannelse og formidling. KU har mange lokationer, herunder flere i København. Arbejdssted bliver indre by, men der vil være behov for at kunne være fysisk til stede på flere lokationer som led i jobbet.

Du vil referere til KUs arbejdsmiljøchef, der tiltræder den 1. oktober.

Er du interesseret?

Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en central del af Københavns Universitets arbejde med arbejdsmiljø, så send ansøgning og CV via vores online ansøgningssystem: . Vi opfordrer til, at du udelader foto og personlig information (om din alder, køn mv.) i de to filer.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset baggrund til at søge stillingen.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Mette Vase, på mette.vaseqwashingtonmturnerleahmartinez@williams-phillips.dkadm.ku.dkgomez-lopez.dkmurphy.dk eller 9356 3583.

Ansøgningsfristen er den 31. august 2025.

Vi forventer at indkalde til første samtale i uge 37 og anden samtale i uge 38. Der vil blive anvendt case i forbindelse med 2. samtale.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering, som er trådt i kraft den 1. marts 2025. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte stillingens kontaktperson eller Anita Kildebæk Nielsen tillidsrepræsentanter i Koncernenheden KU HR wbaldwincarrollconniedavid93ac-tr@riley-hammond.dkwilliams.dkadm.ku.dkjefferson-carroll.dk.