Assisterende Afsnitsleder - Psykiatrisk Sygepleje, København
”Hej.
Jeg hedder Lene og er oversygeplejerske for, hvad jeg selv synes er det bedste team man kunne ønske sig at være leder for. Alle er super dygtige, og fagligheden på afsnittet er højt. Men jeg har mange opgaver, og har brug for en højre hånd til at hjælpe med forskellige ledelsesmæssige opgaver, blandt andet at koordinere patientforløbene”
I april 2026 skal vi åbne et helt nyt afsnit, og inden da har vi en masse spændende flytteevents og processer der skal gøre os klar. Hvis du har lyst til at præge fremtidens psykiatri, så har du en oplagt mulighed hos os.
Unik mulighed.
Du starter som en del af et velfungerende afsnit (afsnit C270V) med høj patienttilfredshed og gode trivselsmålinger. Det har vi blandt andet på grund af et rigtig godt arbejdsmiljø og mange erfarne, engagerede og fagligt kompetente medarbejdere der sætter patientplejen først.
På nuværende tidspunkt er vi et intensivt afsnit på Frederiksberg, som kan give dig et godt fagligt fundament.
Det afsnit lukker foråret 2026, hvor vi skal åbne et åbent afsnit på Bispebjerg hospital.
Du kommer med fra start og får derfor indflydelse på strukturer og aktiviteter i afsnittet.
Lidt om os.
Vores team består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der i det daglige støttes af socialrådgivere, læger, psykolog, ergoterapeuter, fysioterapeuter og en musikterapeut i afdelingen, og vi prioriterer det tværfaglige samarbejde højt.
Arbejdsmiljøet er vigtigt og noget vi har kontinuerligt fokus på, og en del af et godt arbejdsmiljø er en god vagtplanlægning.
Vi arbejder kognitivt og sygeplejen er baseret på en recovery-orienteret tilgang. Inddragelse af patienter og pårørende er i centrum.
Du vil primært arbejde i dagvagter mandag til fredag, men der vil komme aften- og nattevagter ind imellem. Du får weekendvagt hver 3. weekend.
Lidt om dig.
Du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation.
Du har erfaring fra psykiatri. Du er god til at skabe overblik og til at arbejde struktureret.
Du er holdspiller og god til at lære fra dig og er løsningsorienteret.
Som person hviler du godt i dig selv, og med dine gode kommunikative evner gør du bevidst brug af deeskalerende kommunikation i hverdagen. Du skal være fleksibel og god til at håndtere uforudsete situationer. Derudover:
- At du har gode samarbejdsevner, både mono- som tværfagligt, og du kan og har lyst til at arbejde tværfagligt.
- At du er nysgerrig, energisk og vil være med til at udvikle den psykiatriske sygepleje.
- At du er fleksibel, ansvarsfuld og kan bevare overblikket i pressede situationer.
- At du har erfaring med og lyst til at arbejde med sygeplejefaglig dokumentation.
- At du prioriterer sikkerheden i afsnittet højt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Har du spørgsmål til stillingen, eller kunne du tænke dig at besøge os?
Du er meget velkommen til at kontakte min kollega Caroline Gill der er oversygeplejerske på vores naboafsnit C270W på telefonnummer 22411197.
Jeg er på ferie i hele oktober, så jeg har ikke mulighed for at blive kontaktet i ansøgningsperioden, men du møder mig til ansættelsessamtalen.
Søg stillingen via linket på siden senest den 3. november 2025.
Vi indkalder til ansættelsessamtale umiddelbart efter ansøgningsfristen udløber.
Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Center København er nu landets største psykiatriske center. Vi arbejder målrettet med patient-og pårørendeinddragelse samt recovery-orienteret indsats i rammerne af en kognitiv miljøterapi. Centrets 5-års strategi- og behandlingsplan har til hensigt at udvikle behandlings, uddannelses- og forskningsområderne samt arbejdsmiljøet.
Du kan læse mere om ’Psykiatrisk Center København her’ eller om Region Hovedstadens Psykiatri, som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".