etjob.dk
Køge kommune Audiologiassistentelev

Audiologiassistentelev ved Hørecenter Sjælland

Audiologiassistentelev til Hørecenter Sjælland

Er du frisk, fleksibel og ønsker en god uddannelse?

En stilling som audiologiassistentelev 37 timer ugentligt er ledig d. 1. september 2025 på Hørecenter Sjælland, beliggende ved Sjælland Universitets Hospital, Køge. Uddannelsen er 2-årig, og man skal have gennemført eller være i gang med grundforløbet som hospitalsteknisk assistent på Syddansk Erhvervsskole i Odense.

Lidt om os

Hørecenter Sjælland er en del af Øre-, Næse- Hals Afdeling Sjællands Universitetshospital og har udover Hørecentret i Køge høreklinikker i hhv. Nykøbing F, Næstved, Slagelse og Roskilde. Vi er et afsnit, hvor høj faglighed, fælleskab og arbejdsglæde er i fokus.

Der er bl.a. ansat audiologiassistenter, audiologer, audiologopæder, læger, lægesekretærer samt ørepropteknikkere. Derudover er der en daglig leder i afsnittet. Vi har løbende to elever.

Vi forventer

At du er engageret, målrettet, har et positivt livssyn, og opsat på at yde dit bedste. Vores arbejdsområder er:

  • Audiologiske undersøgelser på børn og voksne
  • Elektrofysiologiske undersøgelser
  • Emissionsmålinger
  • Svimmelhed
  • Tilpasning og justering af høreapparater på børn og voksne

Vi tilbyder

  • Et velfungerende Hørecenter med stort patientflow
  • En uddannelse i høj kvalitet
  • Imødekommenhed og dialog
  • Stort fokus på dit uddannelsesforløb

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her