etjob.dk
Køge kommune Administrativ lægesekretær

Lægesekretær til Hørecenter Sjælland - Sjællands Universitetshospital

En af vores gode kollegaer har fundet nye og spændende opgaver i en anden afdeling og derfor leder vi efter en ny kollega, der vil indgå i en travl og varieret hverdag, hvor godt kollegaskab og alsidighed er i højsædet.

Vi er 10 lægesekretærer, som søger en ny kollega til at indgå i sekretæropgaverne i Hørecenter Sjælland.

I afdelingen er vi et stort team bestående af audiologiassistenter, audiologer, audiologopæder, læger, lægesekretærer, ingeniører, øreprop teknikere og lagermedarbejdere.

Lægesekretærgruppen refererer til en sundhedsadministrativ leder, der ikke fysisk er til stede hver dag i Hørecenteret hvorfor der også er tilknyttet en teamkoordinator.

Vores patientkategorier spænder vidt og vi har patienter i alle aldre, både de nyfødte og de ældre borgere.

Arbejdsopgaverne vil primært bestå af

  • Behandling af henvisninger
  • Indkaldelse af patienter
  • Telefonbetjening via afdelingens callcenterløsning
  • Pasning af afdelingens reception
  • In-basket
  • Privatbevillinger og genudleveringer af høreapparater
  • Rapportering og kodning

Vi arbejder ud fra et rul på opgaverne og alle deltager i alle opgaver.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, men vi er fleksible omkring andre ønsker i forhold til timeantal.

Vi ønsker at du:

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Er certificeret i sundhedsplatformen
  • Har kendskab til patientrettigheder og registreringspraksis
  • Er en holdspiller både mono- og tværfagligt
  • Er imødekommende, hjælpsom og serviceminded overfor patienter og pårørende
  • Er positiv, har et godt humør og kan indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer
  • Kan arbejde selvstændigt og fleksibelt
  • Er god til at prioritere dine arbejdsopgaver
  • Trives i en til tider hektisk hverdag
  • Har gode IT-kundskaber og erfaring med Office pakken

Vi tilbyder

  • Medindflydelse på arbejdet og stor selvstændighed i tilrettelæggelsen af tildelte arbejdsopgaver
  • Engagerede og søde kollegaer
  • Uformel og afslappet omgangstone på tværs af faggrupper
  • God introduktion til arbejdsopgaverne
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra

Er du nysgerrig på at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Bettina Mattsson på mail: bemajoshua39carrieortega@regionsjaelland.dknguyen.dkmorgan-cooper.dknelson-sosa.dk eller tlf. 47329660. Vi byder også gerne på en kop kaffe og en rundvisning i afdelingen.

Vi screener løbende ansøgerfeltet og indkalder løbende til samtale.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her