Barselsvikar - Borgerservice Slagelse Biblioteker
Vi søger en borgerservicemedarbejder til et barselvikariat, som har erfaring og brænder for at yde god service – både i den personlige borgerbetjening og til telefonen. Borgerservice i Slagelse kommune varetager ikke opgaver inden for ydelsesområdet.
Om jobbet
I Borgerservice betjener vi borgere i vores afdelinger i Slagelse, Korsør og Skælskør – samt i receptionen på Slagelse Rådhus. Du skal derfor være indstillet på at arbejde på tværs af disse lokationer samt have telefonvagter i Slagelse Kommunes hovedomstilling.
Arbejdet består både af ekspedition i front, telefonbetjening og administrative opgaver i baglandet. Du vil indgå i et fast vagtskema, som tilpasses ved ferie, sygdom m.m.
Opgaver i front og bagland
Du skal være med til at betjene borgere inden for en bred vifte af områder, herunder
- Folkeregister
- Pas
- MitID
- Vielser
- Vejledning i digitale selvbetjeningsløsninger
Eksempler på baglandsopgaver
- Vielser
- Sygesikring
- Udekørende MitID
Vi forventer, at du…
- er kontoruddannet og gerne har taget eller i gang med kommunom
- har erfaring med relevante it-systemer, fx E-Doc, sygesikring og MitID
- er glad, positiv og samarbejdsorienteret
- er serviceminded og trives med tæt borgerkontakt
- er fleksibel, initiativrig og trives med varierede opgaver
- er en god kollega, der bidrager positivt til fællesskabet og tager ansvar for oplæring af nye medarbejdere
Vi forventer, at du kan…
- servicere borgere i Slagelse, Korsør og Skælskør
- indgå i telefonbetjeningen i kommunens hovedomstilling
- arbejde struktureret – både i front, telefon og bagland
- tage vagter i hele åbningstiden (for nuværende indtil kl. 17.00 på hverdage og kl. 13.00 om fredagen). Der vil desuden være lørdagsvagter ca. hver 6. uge
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30-37 timer om ugen og ønskes besat senest pr. 1. oktober 2025 – eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes referencer, og der skal fremvises straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at begge dele er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
- afdelingsleder af Borgerservice og Omstillingen, Janni Rasmussen, på mail: jarasbellbeckyjessica21alexisbryant@evans-silva.dksmith.dkpeck.dkslagelse.dk eller
- tillidsrepræsentant og medarbejder i Borgerservice Käthe Larsen, på mail idouglashobbsbeckyghendrickskatla@robertson.dkslagelse.dkgibson.dk
Ansøgningsfrist
- Torsdag den 21. august 2025
Ansøgninger modtages kun via linket 'Søg stillingen'.
Ansættelsessamtaler
- Forventes afholdt 27. august 2025
Tiltrædelse ønskes snarest muligt og senest 1. oktober 2025