etjob.dk
Holbæk kommune Kontorassistent

Borgerservice Medarbejder - Holbæk Kommune

Er du serviceorienteret og har du stærke kompetencer indenfor borgerserviceområdet og gerne pensionsområdet, så er du måske vores nye medarbejder i Borgerservice.
Vi er optaget af at skabe gode oplevelser for borgerne, så de hurtigt og nemt kan få den hjælp, de har brug for.

I Borgerservice arbejder vi med en bred vifte af borgerserviceopgaver, herunder pas, kørekort, sygesikring, råd og vejledning til selvbetjeningsløsninger, MitID, folkeregistrering, vielser, helbredstillæg, personlige tillæg, beboerindskudslån m.v. Der er samtidig etableret Kontaktcenter, som er kommunens hovedindgang for alle telefoniske kald med straksafklaring før viderestilling.

Om jobbet:

Vi søger en engageret medarbejder med erfaring fra borgerserviceområdet, der trives i en travl hverdag med tæt borgerkontakt. Du kommer primært til at varetage og arbejde med backoffice-opgaver, hvor du skal navigere i relevant lovgivning og træffe selvstændige afgørelser indenfor pensionslovgivningen – herunder personlige tillæg, helbredstillæg, udvidet helbredstillæg (med tandlægeudvalg), administrationssager, beboerindskudslån m.v. 
Du skal have et godt kendskab til digitale selvbetjeningsløsninger og være i stand til at guide borgerne i brugen af disse, da du også skal varetage personlige ekspeditioner. 

Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig arbejdsdag med ansvar og indflydelse
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem løbende efter- og videreuddannelse
  • Et fagligt udfordrende og godt arbejdsmiljø med humor og en uformel omgangstone
  • Flekstid

Vi forventer:

  • Kontoruddannelse og erfaring indenfor offentlig administration og meget gerne borgerserviceområdet
  • Kendskab til pensionsområdet – herunder helbredstillæg, personlige tillæg, administrationssager m.v.
  • Stærke kommunikative evner både mundtligt og skriftligt samt stærke digitale kompetencer
  • Kendskab og flair for afstemninger vil være en fordel

Organisering:

 Borgerservice er organiseret i kerneområdet Beskæftigelse, Uddannelse og Borgerservice. 

Vil du vide mere:

Henvendelse kan ske til områdeleder for Borgerservice, Lise Alstrup Larsen, telefon 72 36 63 55 eller afdelingsleder Bonnie Jensen, telefon 72 36 60 91.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og Ny Løn.

Samtaler forventes afviklet onsdag den 27. og torsdag den 28. august 2025.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2025. 

Ansøgningsfrist: 21. august 2025

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.