Barselsvikar i Hjælpemiddelteam - Vejle Kommune
Har du interesse for og eventuelt også erfaring med hjælpemiddelområdet? Kunne du tænke dig en spændende stilling i et velfungerende team? Så søg vores ledige stilling som barselsvikar i Hjælpemiddelteamet – personlige hjælpemidler.
Om jobbet
En af vores sagsbehandlere i Hjælpemiddelteamet går på barsel. Vi har derfor en ledig midlertidig stilling på 37 timer om ugen til besættelse d. 1. oktober 2025 eller snarest derefter.
Du vil indgå i Myndighedsafdelingens Hjælpemiddelteam som sagsbehandler og rådgiver om hjælpemidler til kommunens borgere.
Hjælpemiddelteamet i Myndighedsafdelingen består af 28 personer, der er inddelt i fem mindre grupper, som arbejder med myndighedsopgaver i relation til:
- Personlige hjælpemidler f.eks. proteser, parykker og ortoser
- Handicapbiler
- Kompression, inkontinens og hjælpemidler til stomi
- Syns- og teknologihjælpemidler samt servicehunde
- Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer.
Den ledige stilling er i gruppen, som arbejder med personlige hjælpemidler. Gruppen, der arbejder med dette område, består af dig og tre andre kollegaer (og i perioder en HK-elev).
Dine arbejdsopgaver vil bestå af sagsbehandling af ansøgninger om personlige hjælpemidler, telefonbetjening, betaling af fakturaer og betjening af vores borgerbetjening.
Vi har i Hjælpemiddelteamet, og i Myndighedsafdelingen som helhed, et tæt og givtigt samarbejde. Vi ønsker fortsat at videreudvikle området til et fælles bedste med Vejle Kommunes borgere for øje.
Vi forventer af dig:
- Du har en faglig baggrund som enten bandagist eller fysioterapeut
- Du har meget gerne erfaring som sagsbehandler på Servicelovsområdet – og især på området vedrørende personlige hjælpemidler
- Du har et godt humør, er initiativrig, selvstændig og god til at organisere dit arbejde
- IT er en naturlig del af dit arbejde – teamet overgår i løbet af efteråret 2025 til Nexus som dokumentationssystem, så et kendskab hertil er en fordel
- Du er professionel og positiv i din måde at møde borgere og samarbejdspartnere
Om os
Myndighedsafdelingen varetager og behandler henvendelser fra kommunens borgere vedrørende f.eks. hjemmehjælp, træning, bo-støtte og hjælpemidler. Vi er en afdeling, hvor vi har stor kompetence og prioriterer samarbejde, udvikling og uddannelse. Vi vægter et godt arbejdsmiljø og trivsel, og der er stor indflydelse på eget arbejde med mulighed for hjemmearbejde. Du bliver ansat som selvtilrettelæggende. Vi ser et stort potentiale i det tværgående samarbejde og sidder derfor også i storrumskontor.
Vi tilbyder dig:
- Introduktionsprogram med oplæring
- En stilling med stor grad af indflydelse, ansvar og selvstændighed i forhold til at varetage de daglige opgaver.
- At blive en del af et velfungerende team
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist d. 24.8.25
Samtaler forventes afholdt d. 27.8.25
Har du lyst til at vide mere?
Kontakt afdelingsleder i Hjælpemiddelteamet Linda Juul Petersen på telefon 92 43 53 28 eller mail christopher56fosterrobertlijpekathryn64@henson-anderson.dkjohnson.dkvejle.dkjordan-grant.dk
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.