etjob.dk
Horsens kommune Ergoterapeut

Børneergoterapeut - Sagsbehandling i Horsens Kommune

Sagsbehandlende børneergoterapeut til Special Familieteam, Horsens Kommune

Special Familieteam, som er Horsens Kommunes børnehandicapafdeling, søger en engageret ergoterapeut til en spændende stilling som sagsbehandler inden for børneområdet. Sammen med vores to andre dygtige ergoterapeuter skal du varetage sagsbehandling i forbindelse med bevilling af hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer til børn og unge fra 0 – 18 år. Herudover ydes der rådgivning om valg af og indretning af biler i henhold til lovgivningen.

Arbejdet indebærer en høj grad af selvstændighed og samarbejde med forældrene, hvor du vil følge familierne og løbende understøtte deres behov for råd og vejledning. Stillingen er en fast stilling på 25 timer ugentligt.

Om Familiecentret og Special Familieteam:
Special Familieteam er en del af Familiecentret i Horsens Kommune. I Familiecentret er vi optaget af at tænke velfærd på nye måder (inspireret af Relationel Velfærd), at vi skal lykkes med at aktivere ressourcer omkring udsatte børn og familier samt forbinde det specialiserede socialområde med almenområdet. Vi ønsker at udsatte børn og familier støttes der, hvor de lever deres daglige liv.

Familiecentret er organiseret i følgende afdelinger: Social Familieteam 1 og 2, Special Familieteam (hvor den ledige stilling er forankret), Etnisk Familieteam, Familiebehandlingen og Familieplejen.

Special Familieteam består af 12 socialrådgivere, 3 sagsbehandlende børneergoterapeuter, faglig koordinator, samt afdelingsleder. Special Familieteam deler desuden afdelingsleder med Social Familieteam 1.

Vi ved, at det kan være svært at starte på en ny arbejdsplads, og derfor får man hos os tilknyttet en mentor, som er medansvarlig for sikre den gode oplæring. Vi har derudover et introduktionsprogram, der sikrer oplæring i både opgaverne samt introduktion til de øvrige afdelinger.

Dine opgaver:

  • Sagsbehandling i forbindelse med bevilling af hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og valg af og indretning af biler

  • Yde råd og vejledning i dialog med forældre og børnene

  • Hjemmebesøg i forbindelse med sagsbehandlingen

  • Vejledning af kolleger i forbindelse med ansøgninger om merudgifter og hjemmetræning

  • Faglig sparring med kollegaer og andre samarbejdspartnere

  • Fagligt samarbejde med bl.a. de trænende terapeuter, institutioner, socialrådgivere samt de mange konsulentfirmaer inden for hjælpemiddelområdet. Du vil dermed indgå i flere samarbejdsfora.

Din profil:

  • Du er uddannet ergoterapeut

  • Du har erfaring med sagsbehandling inden for Serviceloven og Barnets Lov i forbindelse med bevilling af hjælpemidler, forbrugsgoder og gerne også inden for bolig

  • Du har lyst til at arbejde med børn og unge med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og deres familier

  • Du kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et teamsamarbejde

  • Du skal kunne se dig selv arbejde med din ergoterapifaglighed i en socialfaglig kontekst sammen med socialrådgiverne

  • Du skal bidrage i løsningen af de monofaglige ergoterapeutfaglige opgaver i en tværfaglig kontekst med socialrådgivere, hvorfor arbejdet kræver gode både praktiske og teoretiske ergoterapifaglige kompetencer.

  • Du har administrativ erfaring og gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner

  • Du har interesse og flair for sagsbehandling og anvendelse af IT

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med mulighed for udvikling og indflydelse
  • Ansvar i opgaveløsningen
  • Selvstændigt og alsidigt arbejde med høj faglighed og høj grad af fleksibilitet
  • Et spændende job med stor kontakt til familierne
  • Fleksibel arbejdstid og selvtilrettelæggelse af arbejdet

Øvrige oplysninger:

  • Børne- og straffeattest indhentes

  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt

  • Stillingen: Fast stilling på 25 timer ugentligt.

  • Ansættelsessted: Horsens Rådhus - Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens.

  • Løn og ansættelsesforhold: Ifølge gældende overenskomst

  • Ansøgningsfrist: 7. september. Vi udvælger ansøgere mandag d. 8. september.

  • Ansættelsessamtaler: Onsdag d. 10. september om formiddagen på Horsens Rådhus

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mads Vincenti på tlf.nr 51 72 26 83 eller faglig koordinator Torben Thorup på tlf.nr. 20 33 53 62.