Barselsvikar SFO/Skolepædagog - Stengård Skole, Gladsaxe
Stengård Skole søger barselsvikar til vores SFO og skole.
En af vores dygtige pædagoger skal på barselsorlov, og derfor søger vi en uddannet barselsvikar til vores SFO og skole. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, og ønskes besat pr. 1. oktober. Vi er fokuserede på at finde den rette medarbejder, som kan skabe gode og spændende dage for både børn og voksne – og hvis vi bliver glade for hinanden, kan vikariatet føre til en fast ansættelse.
Du skal have god energi, være omstillingsparat og i stand til at navigere i en travl hverdag. Vi er en 2-sporet skole og SFO, hvor vi arbejder årgangsbaseret, så vi altid er sammen om opgaven. Vi arbejder tæt i teams, planlægger, gennemfører og evaluerer vores arbejde i fællesskab. Vi har høje ambitioner for børnenes trivsel og læring, og vi går efter, at hver dag skal være en ”god dag” fyldt med grin, leg og læring.
Vores SFO er kendt for engagement, energi og dygtige pædagoger. Vi arbejder aktivitetsbaseret med en sund balance mellem det nære og større tværgående aktiviteter. Vi søger en alsidig medspiller, og gerne en med overraskelser i ærmet.
Stengård Skole ønsker at tænke kreativt og udfordre det gængse for at skabe de bedste dage for børnene – derfor søger vi en person, der er nysgerrig, undrende og innovativ.
Skolen ligger i Gladsaxe, tæt på skov og sø, og kun 20 minutter fra København.
Vi lægger vægt på, at arbejde og privatliv kan hænge sammen, og derfor sørger vi for gode arbejdstider. Det betyder blandt andet, at der kun er lukkevagt indtil kl. 17. En almindelig uge byder på ca. 15 timer i SFO, 11 timer i skolen, 2 ugentlige møder samt 5 timer til egen forberedelse.
Send en motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvad du kan tilbyde vores SFO. Har du spørgsmål eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte vores faglige leder, Thomas Willer, på cwrightthwijewilsondonaldathompson@sanchez-kirby.dkbyrd-sanchez.dkgladsaxe.dk eller telefon 27 28 91 12.
Frist
25. august 2025.
Vi ser frem til at høre fra dig!
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.