etjob.dk
Viborg kommune Lægesekretær

Barselsvikariat: Lægesekretær ved Regionshospitalet Viborg

Spændende arbejdsopgaver i en hverdag med høj faglighed, tæt tværfagligt samarbejde, god stemning, søde kolleger og fokus på det gode arbejdsmiljø.

Vores kollega går på barsel, hvorfor vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til det gynækologiske team i Kvindeklinikken ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, Kvindesygdomme og Fødsler.
Stillingen er til besættelse 1/11 2025 eller snarest derefter til 30/6 2026 med mulighed for forlængelse og er som udgangspunkt på 37 timer.

Om stillingen i det gynækologiske team
Du kommer til at indgå i det team, som varetager opgaver primært i den gynækologiske del af Kvindeklinikken og Klinik for Vandladningsproblemer. Dine primære arbejdsopgaver vil være receptionsopgaver, telefonbetjening, booking af patienter og skrivning. Du må gerne have forståelse for registrering samt udrednings- og behandlingsret.

Der er ikke aften-, nat- eller weekendvagter.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator gerne med kendskab til Midt EPJ.
  • Indgår i arbejdsopgaverne på lige vilkår med de øvrige kolleger.
  • Er fleksibel med gode samarbejdsevner.
  • Har en positiv og engageret tilgang til opgaverne.
  • Er stabil, effektiv og omstillingsparat.
  • Er ansvarlig og serviceminded.

Vi kan tilbyde:

  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver.
  • Tæt tværfagligt samarbejde.
  • Engagerede og dygtige kolleger.
  • Grundig oplæring i passende tempo.
  • Godt læringsmiljø.
  • Godt arbejdsmiljø med uformel omgangstone.

Om sekretærgruppen i Kvindesygdomme og Fødsler
I Kvindesygdomme og Fødsler har vi en sekretærgruppe bestående af 18 sekretærer, som er fordelt i 3 teams:

Det gynækologiske team bestående af 6 sekretærer, som varetager opgaver primært i den gynækologiske del af Kvindeklinikken og Klinik for Vandladningsproblemer samt receptionistfunktion. 
Det obstetriske team bestående af 8 sekretærer, som varetager opgaver i Jordemoderklinikken, på Fødeafsnittet, på Patienthotellet herunder sengeafsnittet samt primært den obstetriske del af Kvindeklinikken samt receptionistfunktion. 
Fertilitetsklinikken bestående af 4 sekretærer.

Sekretærgruppen er kendetegnet ved at være specialiseret samtidig med, at de også har den fleksibilitet, at de kan løse opgaver på tværs af teams. Vi lægger vægt på, at alle i et godt samarbejde udfører arbejde af høj kvalitet til gavn for hver enkelt patient.

Om afdelingen
Kvindesygdomme og Fødsler består af Jordemoderklinik i Viborg, Møldrup, Bjerringbro, Skive og Silkeborg (sekretærfunktion varetages fra Viborg), Fødeafsnit i Viborg, Patienthotel i Viborg herunder sengeafsnit, Fertilitetsklinik i Skive samt Kvindeklinik i både Viborg og Silkeborg herunder obstetrik, gynækologi og Klinik for Vandladningsproblemer (sekretærfunktion varetages fra Viborg).

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til lægesekretær Stine Riis Ambrosius på telefon 7844 5897 eller på mail michellebrownadam96stiriimitchellveronica@rm.dkwatkins-jones.dkfrancis-bradley.dk eller sundhedsadministrativ leder Dorte Gellert Aagaard på telefon 7844 5704 eller på mail cristina60dooesttammyalvaradoerica02@norton-watson.dkgreen.dkrm.dk.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 3. september 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 10. september 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.