Ernæringsassistent Vikar - Aarhus Universitetshospital
Frisk kollega til vores kantine/café søges!
Til vores kantine/café på Aarhus Universitetshospital i Skejby søger vi en frisk og kreativ medarbejder med interesse for god mad og betjening af vores kunder.
Det er en barsels vikar stilling med ansættelse i perioden 1. oktober 2025 til 31. august 2026.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, fordelt på alle ugens dage i tidsrummet kl. 06.30 – 17.00, med arbejde hver 8. weekend.
Vi søger kolleger med følgende profil:
- Du har en uddannelse som ernæringsassistent, cater eller en anden kost faglig baggrund
- Du brænder for at lave lækker mad, som både frister og fornøjer øjne og smagsløg
- Du forstår at udnytte årstidens råvarer optimalt
- Du kan arbejde både selvstændigt og i team
- Du har et godt humør, er ansvarsbevidst og udadvendt
- Du kan bevare overblikket, også når der opstår uforudsigelige situationer
- Du trives med at give kunderne den bedste betjening, så de kommer igen
- Du er fleksibel og god til at samarbejde med andre
- Du har et højt fagligt niveau.
Jobbet omfatter
- tilberedning af maden
- anretning af maden
- kundebetjening
- servicere gæster til møder og gæstearrangementer
- opvask og rengøring.
Vi tilbyder
- en alsidig og spændende arbejdsplads, hvor kvalitet, økologi, bæredygtighed og friske råvarer prioriteres højt
- et godt arbejdsmiljø med engagerende og dygtige kolleger
- en arbejdsplads, hvor du kan være med til at skabe rammerne.
På Aarhus Universitetshospital har vi fire kantiner/cafeer og tre kaffehuse, som hver især står for at tilberede frisk tillavet mad til salg og til møder- og gæstearrangementer. Du bliver tilknyttet fast i en af disse kantiner/cafeer. Vi går meget op i at tilbyde kunder og kollegaer mad af høj kulinarisk kvalitet og en service, der giver dem gode oplevelser.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.