etjob.dk
København kommune Sygeplejerske

Barselsvikariat: Miljømedarbejder ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Har du lyst til at arbejde med børn og unge med spiseforstyrrelser og gøre en forskel i deres hverdag? Da vores kollega i det udkørende team er i lykkelige omstændigheder, søger vi en engageret og fagligt stærk miljømedarbejder, som vil være en del af vores udkørende spiseteam på B102.

Om afsnittet Vi er et dag- og døgnafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser, primært anoreksi, og vi dækker hoved- og regionsfunktion samt højt specialiseret funktion for hele Østdanmark. Vi behandler børn og unge i alderen 10-18 år, ofte med komplekse problemstillinger præget af psykiatrisk komorbiditet og sociale udfordringer.

Patientforløbene er komplekse, idet patienterne, udover deres svære spiseforstyrrelse og ledsagende somatiske påvirkning, typisk er præget af et bredt spektrum af psykiatrisk komorbiditet samt sociale belastninger.

Vores tilgang er funderet på familieterapi, miljøterapi og tværfagligt samarbejde. Vi anvender anerkendte metoder som Safewards, kognitiv miljøterapi (KAT) og dialektisk adfærdsterapi (DAT). Samtidig tilbyder vi kreative og terapeutiske aktiviteter som rideterapi, musik, psykomotoriske grupper og fysioterapeutiske forløb.

Det udkørende spiseteam har til formål at støtte familierne i at overføre mestringsstrategier fra afsnittet til hjemmet og dagligdagen. Teamet tilbyder vejledning, støtte til forældrene ifm. måltidsstøtte og træning i hjemmet og på bosteder. Vi arbejder tæt sammen med forældrene, som vi ser som en vigtig ressource i behandlingsforløbene.

Dine opgaver som miljømedarbejder Du får en varieret og vigtig rolle i indsatsen for børn og unge med spiseforstyrrelser. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Måltidsstøtte og vejledning i hjemmet, på andre afsnit og bosteder.
  • Støtte og træning sammen med familierne i håndtering af spiseforstyrrelsen og udvikling af mestringsstrategier.
  • Sparring med forældre og andre støttepersoner omkring håndtering af spiseforstyrrelsen i hverdagen.
  • Observation og evaluering af patientens trivsel og udvikling i hjemmet eller andre omgivelser.
  • Bidrage til et trygt og udviklende miljø for patienter og deres familier.
  • Tværfagligt samarbejde med kolleger fra dag- og døgnafsnittet, andre døgnafsnit i BUC, skole, bosteder og ambulatorier.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske, pædagog eller har en sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund. Gerne med erfaring fra psykiatrien eller arbejde med spiseforstyrrelser.
  • Trives med udkørende arbejde og med at være en del af patienternes hverdag i hjemlige omgivelser.
  • Har gode samarbejdsevner og trives med tæt kontakt med familier, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Har en anerkendende og respektfuld tilgang til patienter, pårørende og kolleger.
  • Er omstillingsparat og kan strukturere og prioritere opgaver i en hverdag, hvor tingene kan ændre sig.
  • Har kørekort og er tryg ved at køre vores el-biler til hjemmebesøg og samarbejdsmøder.

Vi tilbyder dig

  • En central rolle i et højt specialiseret og tværfagligt team med fokus på høj faglighed og gode samarbejdsrelationer. Du vil her være med til at videreudvikle vores udkørende team i samarbejde med teamkoordinatoren og afsnitsledelsen.
  • En varieret arbejdsdag med en kombination af hjemmebesøg, måltidsstøtte og samarbejdsmøder.
  • Et stærkt fagligt fællesskab og mulighed for ugentlig undervisning og supervision.
  • Skræddersyet introduktion med fokus på din faglige og personlige udvikling.
  • Et positivt og anerkendende arbejdsmiljø med fokus på trivsel og gode arbejdsforhold.

Vores værdier Vi prioriterer høj faglighed, stærkt tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø med fokus på anerkendelse og trivsel. Sammen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for både patienter, familier og medarbejdere.

Ansættelsesvilkår Stillingen er et vikariat på 37 timer, primært i dagtid på hverdage.

Ansættelsesstart fra 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Teamet er forankret i B102 døgnafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser, og har fysisk base på Bispebjerg, hvor vi møder og slutter dagen.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Vil du være en del af vores team? Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis og bliv en del af et team, der gør en forskel hver dag for børn, unge og deres familier.

Ansøgningsfrist: 14. august 2025

Samtaler: Indkaldes løbende og forventes afholdt i uge 34

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Gunilla Hjarding på 91166072 eller fullerrobertgunilla.puk.hjardinggarciasteven@regionh.dkgarcia.dkhanson-hanna.dklopez.dk, eller oversygeplejerske Stine Rünitz på 20248968 eller twatkinsgporterstine.ruenitz.01@jones.dkregionh.dkball.dk

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.