etjob.dk
Brønderslev kommune Kontorassistent

Borgerservice Medarbejder - Brønderslev Kommune

Medarbejder til Borgerservice – Brønderslev Kommune

Folkeregister & Sygesikring - Pas, Kørekort, MitID,

I Borgerservice i Brønderslev Kommune hjælper vi borgerne med mange forskellige opgaver. I denne stilling vil du få særligt ansvar for folkeregister og sygesikring og pas, kørekort, MitID.Du bliver en central del af den borgerrettede service og sagsbehandling, hvor præcision, imødekommenhed og korrekt anvendelse af lovgivningen er afgørende. Arbejdsdagen er varieret og omfatter både personlig betjening ved skranken, telefonisk og digital vejledning samt administrative opgaver i vores fagsystemer.

Dine hovedopgaver

  • Personlig betjening i skranken: udstedelse af pas, kørekort og MitID
  • Opgaver inden for folkeregister og sygesikring, fx flytninger, lægeskift og sundhedskort
  • Håndtering af indrejser og relaterede registreringer i CPR
  • Telefonisk vejledning og digital support til borgere – inkl. MitID og selvbetjening
  • Administrative opgaver og registreringer i de relevante systemer

Vi leder efter dig, der

  • Har relevant uddannelse
  • Har flair for borgerkontakt og møder alle med imødekommenhed – også når der er travlt
  • Kommunikerer klart og venligt, både mundtligt og skriftligt
  • Har tålmodighed og kan støtte borgeren i brugen af digitale løsninger, fx MitID og selvbetjening
  • Har god IT-forståelse og kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer
  • Arbejder struktureret og kan anvende lovgivning korrekt i din sagsbehandling
  • Kan skifte fleksibelt mellem frontbetjening og administrative opgaver
  • Bidrager positivt til samarbejdet og videndelingen i teamet

Hvorfor vælge os?

  • Et job, hvor du hver dag gør en forskel for borgerne
  • Stor frihed under ansvar
  • Vi hjælper og støtter hinanden i effektive og fleksible opgaveløsninger
  • Et attraktivt arbejdsmiljø og et job med spændende udfordringer
  • En organisation med en uformel omgangstone og fokus på professionelle løsninger af høj kvalitet
  • Et arbejdsmiljø med engagerede kolleger, fleksibilitet og plads til smil
  • En aktiv personaleforening

Ansættelsesvilkår

  • Arbejdstiden er 37 timer pr. uge
  • Opstart 01. november - gerne før, hvis muligt
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:

Afdelingsleder Teresa Hørman, tlf. 9945 5040

Ansøgningsfristen er tirsdag den 16. september kl. 08.30.

Vi forventer at holde samtaler fredag den 19. september.

Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.