Børn og Familie Rådgiver - Specialteam i Lyngby-Taarbæk Kommune
Vil du være med til at styrke vores Børn og Familie Rådgivning og indgå i et stærkt Specialteam?
I Center for Social Indsats arbejder vi målrettet med at styrke vores børne- og familieområde og søger derfor et antal dygtige rådgivere, som har mod på, sammen med gode kolleger, at indgå i og udvikle en afdeling med høje faglige ambitioner og god trivsel. Vi har fokus på forebyggelse, tæt opfølgning og dialog med barnet og dets netværk. For at det kan lade sig gøre øger vi vores normering, så hver rådgiver fremadrettet i gennemsnit har 20 sager.
Specialteamets målgruppe er børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Specialteamet varetager myndighedssagsbehandling indenfor rammerne af Barnets Lov, herunder handicapkompenserende ydelser, udarbejdelse af afdækning, børnefaglige undersøgelser og barnets/den unges plan, iværksættelse af og opfølgning på anbringelser samt råd og vejledning, både over for børn og deres familier og over for almenområdet. Børn og Familie Rådgivning er organiseret i en distriktsmodel, hvor det er ambitionen, at rådgiverne skal sidde en dag om ugen på skolerne for at skabe let og direkte kontakt til almenområdet.
Hele Børne- og Familieafdelingen, som har ansvar for myndighedsområdet for børn op til 14 år og deres familier, for Familiecenteret, for kvindekrisecenteret Kvindehuset, for sundhedsplejen og for tandplejen, har eksisteret i 4 år. Vi arbejder målrettet for at skabe godt samarbejde mellem myndighed og udfører og for at skabe helhedsorienterede, netværksbaserede løsninger med udgangspunkt i det enkelte barn og den enkelte familie.
Vi søger nye engagerede, kompetente kollegaer, der brænder for at være med til at udvikle myndighedsområdet inden for det specialiserede socialområde for børn op til 14 år og deres familier. Du bliver en del af et ambitiøst Rådgiverteam, som arbejder tæt sammen med skolerne, daginstitutionerne og andre relevante samarbejdspartnere omkring familien. I specialteamet går vi op i høj professionalisme, godt humør og ikke mindst respekt og omsorg for såvel borgerne og kollegaerne. Som ansat i Familieafdelingen vil du komme til at indgå i vores samlede indsats for børn, unge og deres familier.
Dine arbejdsopgaver:
- Målgruppevurdering, herunder sagsoplysning når vi modtager en ansøgning om Hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier, efter kapitel 8 i Barnets Lov
- Behandle ansøgninger om hjemmetræning, tabt arbejdsfortjeneste, afløsning/aflastning og merudgifter
- Iværksættelse af støttende indsatser efter Barnets Lov §32
- Iværksættelse af anbringelser samt opfølgning i disse
- Udarbejde afdækning, børnefaglige undersøgelser, barnets/unges plan m.m.
- Høj grad af inddragelse af barnet og tættere kontakt med familierne
- Tværfaglig vidensdeling og samarbejde med dine kollegaer og samarbejdspartnere
Vi arbejder i fagsystemet DUBU, og metodisk tager vi afsæt i Signs of Safety.
Vi tilbyder:
- Ansættelse i et team med fagligt høje ambitioner og stærkt kollegaskab
- En funktion hvor du får lov til at bringe flere facetter fra din uddannelse og faglighed i spil
- Engagerede kollegaer fra både myndigheds- og udfører området, der i tæt samarbejde med dig og sammen med børn og familier skal finde de bedste løsninger, der imødekommer barnets behov
- Flekstid og ekstern supervision
- Ugentligt hjemmearbejde
Vi forventer at du:
Er uddannet socialrådgiver eller -formidler – gerne med efteruddannelse og/eller erfaring med pædagogiske indsatser og mod på at bringe dette i spil
Har en interesse for handicapområdet og brænder for at gøre en forskel for familier med børn, med en funktionsnedsættelse op til 14 år, der har brug for en handicapkompenserende- og/eller social indsats
Formår at få målgruppen i tale og tage udgangspunkt i barnet og familiens behov
Er ansvarlig og selvstændig, men samtidig evner og kan se fordelene ved at arbejde tværfagligt
Har mod på at dykke ned i juridiske bestemmelser omkring børn og unge med funktionsnedsættelser.
Er dygtig til skriftlig fremstilling og systematisk sagsarbejde
At du bidrager til et godt arbejdsmiljø i samarbejde med dine kollegaer og ledelse.
At du har et godt humør, er imødekommende og har et positivt menneskesyn.
Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler:
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt. Der afholdes samtaler og ansættes løbende.
Stillingsopslaget løber frem til 15.11.2025 kl. 24.00.
I Center for Social Indsats har vi erfaring for, at mangfoldighed er en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnicitet til at søge. Yderligere er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest /børneattest. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Du kan få oplysninger om stillingerne ved at kontakte:
Daglig leder Kinda Dalal. Mail: kinddjohn75stewartjill@noble-hutchinson.dkmccall.dkgreene.dkltk.dk Tel: 20 20 74 29
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.