Socialrådgiver til Specialteam - Gladsaxe Kommune
Specialteamet i Familieafdelingen i Gladsaxe Kommune må desværre sige farvel til to dygtige socialrådgivere, som er flyttet og har fået arbejde tættere på deres bopæl
– derfor mangler vi dig, som gerne vil bidrage med din viden og erfaring, og som gerne vil aflønnes for dine særlige kompetencer.
Vi søger to uddannede socialrådgivere eller socialformidlere til området. Stillingerne er på 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt.
Specialteamets målgruppe er børn og unge i aldersgruppen 0-18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Specialteamet består af syv børne- og ungerådgivere, to administrative medarbejdere, en faglig koordinator og en teamleder. Specialteamet arbejder med at sikre en tydelig, sikker og ensartet behandling af alle ansøgninger om §§ 85, 86, 87, 89 og delvis § 90. Som børne- og ungerådgiver kommer du til at tage dig af både målgruppevurdering, behandling af ansøgning og opfølgning på de handicapkompenserende ydelser.
Det siger dine kommende kollegaer om at arbejde i Specialteamet:
- Hos os bliver du en del af et team, der står sammen – både om de faglige opgaver og det sociale fællesskab
- Vi vægter et stærkt kollegialt fællesskab, hvor faglig sparring og støtte er en naturlig del af hverdagen
- Vi har stor frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet
- Hos os får du både et trygt team at læne dig op ad og plads til gode grin i hverdagen
Familieafdelingen i Gladsaxe
Du vil blive en del af et team, som er specialiseret og som har et løbende samarbejde med de børne- og ungerådgivere, som er knyttet til kommunens skoler og daginstitutioner.
Vi er en familieafdeling, der er stolt af at have mange fagligt dygtige og erfarne rådgivere, og hvor der i en travl hverdag både er plads til at være sociale samt omsorgsfulde kolleger. Familieafdelingen er også en arbejdsplads med rum til at udvikle sig fagligt og personligt, og der er en høj grad af tillid blandt medarbejderne og ledere.
Afdelingen består på nuværende tidspunkt af ca. 66 børne- og ungerådgivere – halvdelen er tilknyttet skoler og daginstitutioner – derudover har vi et specialteam, en modtagelse, et anbringelsesteam, familieplejekonsulenter og et sikkerhedsplanteam. Som ansat i Familieafdelingen vil du komme til at indgå i kommunens samlede indsats for børn, unge og deres familier. Familieafdelingen hører organisatorisk under Familie og Rådgivning og er forankret i Børne- og Kulturforvaltningen.
Dine arbejdsopgaver
- Målgruppevurdering, behandling af ansøgninger samt opfølgning i ydelser i henhold til §§ 85, 86, 87, 89, 90, 122 og 123
- Tværfaglig vidensdeling og samarbejde med dine kolleger og samarbejdspartnere
Vi lægger vægt på, at:
· Din uddannelsesmæssige baggrund er socialrådgiver/socialformidler, og at du har erfaring med lovgivning og praksis inden for rammerne af Barnets lov og Forvaltningsloven
- Du er ansvarsbevidst og har en særlig interesse og engagement inden for handicapkompenserende ydelser
- Du har mod på at træffe de svære beslutninger
- Du arbejder struktureret
- Du har lyst til og kan agere i en travl hverdag, hvor der stilles store krav til selvstændighed, koordinering, engagement og fleksibilitet
- Du er dygtig til at formidle - såvel mundtligt som skriftligt
Det kan vi tilbyde dig:
- Løbende ekstern sagssupervision
- Fleksibel arbejdstid
- Mulighed for hjemmearbejde
- Løbende introduktion og undervisning
- Fælles faglige fordybelsesdage med Specialteamet
- Mulighed for løbende faglig opkvalificering i form af kurser og temadage
- Mulighed for at holde administrativ dag, hvor du kan fordybe dig i den administrative del af arbejdet.
- Et særligt funktionsløntrin for børne- og ungerådgivere i Specialteamet på 24.000 kr. årligt
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan tiltræde hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til teamleder for Specialteamet Louise von Staffeldt på telefon 21 99 37 81 eller faglig koordinator Nanna Palsberg på 51 36 83 73.
Frist
Torsdag den 23. oktober 2025 kl. 12.00.
Vi afholder samtaler mandag den 27. oktober 2025.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.