etjob.dk
Aalborg kommune Socialrådgiver

Børne- og Ungerådgiver hos Familiegruppe MidtVest, Aalborg Kommune

🔍 Familiegruppe MidtVest søger en engageret børne- og ungerådgiver!

Er du passioneret omkring unge og deres livsvilkår? Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor udvikling, trivsel og relationer er i centrum? Så er det DIG, vi mangler!

Vi har en fast stilling ledig i et af vores ungeteams på 37 timer/uge, med opstart 1. november 2025 – her har du mulighed for at komme til at arbejde med unge i alderen 13–23 år og deres familier.

💡 Hvem er vi?

Som ny kollega i Familiegruppe MidtVest bliver du en del af en ny og udviklingsorienteret afdeling.

Hos os er der fokus på faglig udvikling i fællesskab, relationelt arbejde og et godt arbejdsmiljø. Som ny medarbejder bliver du altid taget imod af imødekommende kollegaer, og vi har selvfølgelig en mentorordning.

 Er du nysgerrig – så har vi en spændende stilling til dig som socialrådgiver/socialformidler. 

🤝 Hvad får du hos os?

  1. Fagligt fællesskab vægtes højt.
  2. Vi arbejder med kvalitetsudvikling af familiegruppens kerneydelser.
  3. Tværfagligt samarbejde er en selvfølge.
  4. Faglig sparring med kollegaer og ledelse er en integreret del af hverdagen.
  5. Der er ret og pligt til supervision.
  6. Dialog og åbenhed er nøgleord.
  7. Der er fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø.
  8. Du vil blive en del af et velfungerende team, som er parate til bl.a. at byde dig velkommen med et introduktionsprogram og en mentor.

🧠 Hvad forventer vi af dig?

  1. Du bruger din faglighed i samarbejdet med mennesker, der har brug for støtte.
  2. Du vurderer aktivt og selvstændigt, hvad der skal gøres i en konfliktfyldt situation.
  3. Du er systematik, reflekterende og kan forklare dine faglige valg.
  4. Du er udviklingsorienteret – og har lyst til fagligt og personligt at blive klogere på dig selv.
  5. Du kan veksle mellem at udøve tydelig myndighed og være i socialfaglige processer med borgeren og samarbejdspartnere.
  6. Du arbejder inddragende i alle faser af et forløb omkring en ung.
  7. Du arbejder helhedsorienteret og fokuseret på at inddrage netværk, civilsamfundet – det private som det professionelle.
  8. Du er positiv og anerkendende i din tilgang, både i forhold til vores familier, men også i forhold til kollegaer, samarbejdspartnere og ledelse.
  9. Andre vil sige at du bidrager til et godt arbejdsmiljø.

🌱 Hvorfor Aalborg Kommune?

Aalborg kommune har vedtaget en satsning på udvikling af myndighedsarbejdet på børn og unge området, hvilket bl.a. betyder at vi over en 2 årig periode har opnormeret med socialrådgivere.

Med overskriften ”Et bæredygtigt børne- og familiearbejde” er der tale om en social forpligtigende prioritering af trivslen, ressourcerne og hverdagslivet for børn og unge i udsatte positioner i Aalborg Kommune.

Aalborg Kommune er optaget af at sikre kvalitet på myndighedsområdet gennem en ambitiøs og visionær tilgang ift. børn, unge og familier med særlige behov. Vi arbejder i myndighedsområdet efter en strategi, hvor tidlig indsats i sagerne, tværfaglighed, tilgængelighed og mere dialog med familier, netværk, samarbejdspartnere og civilsamfundet er nøgleord i forandringsprocessen. Det er en forventning, at der arbejdes tæt sammen med barnet/den unge og familien, samt i tæt samspil med de vigtige samarbejdspartnere og netværk, som er i den unges hverdag.

Familiegruppe MidtVest er en af i alt 3 familiegrupper, hvis hovedformål er at yde støtte til de børn, unge og familier. Den 1. januar 2024 trådte Barnets Lov i kraft som bl.a. bevirker, at man som rådgiver skal arbejde endnu mere inddragende med barnet, den unge og familien. Opgaverne i stillingerne er mangeartede, men med hovedvægt på råd- og vejledning, relationelt arbejde med familierne, screening, afdækning, børnefaglige undersøgelser, støttende indsatser og anbringelser.

Vi anvender DUBU som IT- fagsystem og dermed også ICS som socialfaglig metode.

Familiegruppe MidtVest består af socialrådgivere, pædagoger, administrativt personale, afdelingsledere og en familiegruppechef. 

📍 Praktisk info

  • Ansøgningsfrist: 31. august 2025
  • Samtaler: 10. september 2025
  • Tiltrædelse: 1. november 2025
  • Sted: Sofiendalsvej 90A, 1. sal, 9200 Aalborg SV
  • Løn & vilkår: Efter gældende overenskomst (KL)

Har du spørgsmål? Kontakt afdelingsleder Therese Bøggild på telefon 2520 3959

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere