Børnehaveklasseleder ved Gildbroskolen i Ishøj
Vi søger en ny børnehaveklasseleder, som skal supplere vores team på 0. årgang. Måske det er dig?
Vi søger en børnehaveklasseleder, der
- har erfaring med at arbejde på en skole
- er optaget af at skabe inspirerende undervisningsmiljøer
- har lyst til at engagere sig i udviklingen af et forpligtende teamsamarbejde
- er engageret, fleksibel og fagligt kompetent
På Gildbroskolen tilbyder vi dig bl.a.
- engagerede og imødekommende kolleger og en ledelse, som bakker dig op
- en skole, hvor fællesskabet er essentielt, og der altid er fokus på trivsel og faglighed
- mulighed for medindflydelse samt personlig og faglig udvikling
- gode fysiske rammer og gode muligheder for udvikling af undervisningsmiljøer og faglokaler
- en ansættelse i henhold til kommunens arbejdstidsaftale, som er indgået med DLF, kreds Ishøj (læs mere her: https://www.kreds18.dk/)
- et stærkt fagligt netværk på tværs af kommunens skoler
- arbejde på en skole, hvor der prioriteres tovoksenordning i undervisningen, både i samarbejde med lærere og pædagoger
Gildbroskolen ønsker at være kendt for
- at fællesskabet er vores styrke, og trivsel og faglighed går hånd i hånd
- høj faglighed og inspirerende læringsmiljøer
- et godt arbejdsmiljø for både elever og medarbejdere
- demokrati og medindflydelse
- at være nytænkende og udviklingsorienteret
Gildbroskolen består af to spor fra 0. – 9. årgang, kommunens modtageklasser, gruppeordning for elever med særlige behov samt SFO. Hver aften byder vi desuden alle kommunens børn velkommen i vores fælles, kommunale aftenklub. Der går ca. 500 elever på skolen.
Der arbejdes i selvstyrende teams på årgangs- og afdelingsniveau. Skolen er afdelingsopdelt i to afdelinger, afdeling 1 (0. – 5. årgang) og afdeling 2 (6. – 9. årgang), hvor der arbejdes med fleksibelt skema for alle.
Skolen prioriterer ressourcepersoner og vejledere indenfor læsning, matematik, DSA, naturfag, AKT og inklusion, som samarbejder med lærere, pædagoger og ledelse om at sætte mål og retning, vælge indsatser i forhold til skolens udvikling samt understøtte den gode undervisning ude i klasserne.
Har du spørgsmål til stillingen og ønsker du at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder René Aistrup, 29 39 58 27 eller viceskoleleder Janne Kiilerich, 51 30 44 45
Ansøgning med cv og relevante bilag sendes via link på stillingsopslaget på kommunens hjemmeside senest torsdag d. 25. september kl. 12:00, 2025. Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler mandag d. 29. september.
Ansættelse sker pr. 1. november 2025.