etjob.dk
Jammerbugt kommune Folkeskolelærer

Børnehaveklasseleder Vikariat - Fjerritslev Skole

Fjerritslev Skole søger en uddannet pædagog til et barselvikariat i børnehaveklassen på 30 timer pr. uge.

På Fjerritslev Skole har vi ca. 450 elever i 0. – 10. klasse + AKT tilbud. Trivsel, dannelse og læring er vigtige kerneværdier i dagligdagen, der bærer præg af nærhed, glæde og sammenhold.

Vi søger en fagligt stærk og relationskompetent børnehaveklasseleder, der vil bidrage til at skabe en tryg og inspirerende skolestart for vores yngste elever. Du bliver en central del af et kompetent og udviklingsorienteret indskolingsteam.

Om stillingen
Som børnehaveklasseleder bliver du en vigtig del af børnenes overgang fra dagtilbud til skoleliv. Du planlægger og gennemfører en varieret og struktureret skoledag med fokus på børnenes trivsel, læring og udvikling. For at skabe en meningsfuld og engagerende undervisning er det vigtigt, at du formår at inddrage leg som en naturlig del af læringsprocessen. Undervisningen skal være sjov og inspirerende for børnene, og derfor er det afgørende, at den legende og praksisnære tilgang tænkes ind i planlægning og udførelse af undervisningen.

Vi forventer, at du

  • Møder børn, kolleger og forældre med en nysgerrig og anerkendende tilgang
  • Besidder stærke relationskompetencer og formår at skabe klare, trygge rammer for eleverne
  • Kan kombinere struktur med fleksibilitet og tage individuelle hensyn
  • Er motiveret for at indgå i et positivt og professionelt samarbejde med kolleger og forældre
  • Inspirerer og motiverer børn til en aktiv deltagelse i både undervisningen og relationsdannelsen.
  • Er faglig funderet og kreativ

Vi tilbyder

  • At du bliver en del af et velfungerende team med gode kollegaer
  • En mangfoldig personalegruppe med et stærkt sammenhold
  • Stor indflydelse og mulighed for at tage nye initiativer, indenfor eksisterende struktur og rammer
  • Mulighed for at undervise praksisnært og inddrage vores gode læringsmiljøer både inde og ude

Yderligere oplysninger
Du kan orientere dig om skolen og Jammerbugt kommunes børnesyn og sammenhængende Børne Og Ungepolitik på følgende link: Fælles børnesyn i Jammerbugt Kommune - Jammerbugt Kommune og www.fjerritslev-skole.aula.dk

Eller indhente yderligere oplysninger hos SFO- og indskolingsleder Lars Eckwald Knudsen på telefon 41 91 30 43 mellem kl. 15.00-16.00 alle hverdage med undtagelse af mandag.

Ansøgningsfrist
Fredag den 22. august 2025 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler
Afholdes onsdag den 27. august 2025 i tidsrummet fra kl. 16.00-20.00 på Fjerritslev Skole.
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster.

Ansøgere til stillingen skal være indforstået med, at Jammerbugt Kommune indhenter børneattest.