etjob.dk
Frederiksberg kommune Receptionist, kontor

CBS Kundeservice Medarbejder - Informationsservice

CBS søger en kollega, som kan levere en særlig serviceoplevelse for studerende, medarbejdere og gæster, hvad enten det er betjening på telefon eller ved skranke.

CBS er et universitet med mange brugere, og forespørgslerne til Informationen kan være meget forskellige. Vi søger derfor en kollega, som kan agere professionelt med situationsfornemmelse på alle niveauer i kontakten med brugere og kolleger, så du er en god repræsentant for CBS.

For at kunne løfte opgaverne skal du derfor lære CBS’ organisationsstruktur at kende, så du kan henvise brugerne korrekt. Det kræver nysgerrighed og vilje til at opsøge viden og forstå sammenhængen i organisationen.

Stillingen indeholder også skriftlig sagsbehandling med indkomne sager som f.eks. parkeringsklager og håndtering af CBS’ e-Boks. Du skal derfor kunne arbejde struktureret og forvalte CBS’ regler og retningslinjer og samtidig håndtere fortrolighed.

I stillingen er der også et IT-element – f.eks. med ansvar for opdatering af data i omstillingssystemet. Det kræver, at du er detaljeorienteret og forstår sammenhænge mellem forskellige datakilder.

Det er et krav, at du fysisk kan skifte hurtigt mellem flere arbejdsstationer (omstilling og skranke) samt løfte mindre materiel og gå til CBS’ bygninger på Frederiksberg.

Du bliver en del af et team på tre personer, hvor du derfor får et afvekslende job med mange forskellige opgaver. Vi arbejder som et hold og er kendt for at gå til opgaverne med krum hals og viljen til at bidrage til CBS’ professionelle fremtoning. Hvis du er en ansvarsfuld medarbejder, der trives i kontakten med mange mennesker og samtidig har øje for detaljen, kan du være vores nye kollega. Læs mere om arbejdsopgaverne nedenfor.

Arbejdsopgaverne vil primært omfatte:

  • Informationsservice ved skranke og på telefon til studerende, samarbejdspartnere, medarbejdere og gæster
  • Sagsbehandling
  • Vejvisning af gæster på CBS Campus
  • Hjælp til selvhjælp ved konferencer og arrangementer
  • Simpel IT-support (udstedelse af studiekort, ændring af password mm.)
  • Ændring og vedligeholdelse af data i CBS’ omstillingssystem
  • Behovsbestemte ad hoc-opgaver også i andre bygninger (til fods)
  • Opsætning af bannere/promoveringsmateriale

Arbejdstid: Placeres imellem kl. 7:45–16:00 på hverdage.

Af personlige egenskaber efterlyser vi:

  • Motivation og evne til at samarbejde i en større organisation
  • Professionel fremtoning og gode sociale egenskaber
  • Serviceminded og en imødekommende attitude
  • Evner at prioritere og veksle mellem flere opgaver, selv når der er meget travlt
  • Gode dansk- og engelskkundskaber på skrift og i tale
  • Kendskab til Office-pakken
  • Erfaring med kundeservice eller receptionsfunktion
  • Trives med travl hverdag
  • Venlig og imødekommende stemme
  • Kendskab til omstillingssystemer er en fordel

Vi tilbyder til gengæld en arbejdsplads, der er kendetegnet ved humor, plads til forskellighed og gode kolleger med stor vilje til samarbejde. Du vil blive ansat i Information Services, som er en del af Lokale- og Konferenceservice i Campus Services.
CBS har en attraktiv placering på Frederiksberg, tæt på metro og med gode parkeringsforhold.

Løn og ansættelsesvilkår sker som HK-medarbejder i løngruppe 2 i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og OAO (herunder HK) med mulighed for at forhandle tillæg. Arbejdstiden er i udgangspunktet 37 timer ugentligt, men en deltidsansættelse kan drøftes. Ansættelsesstart 1. november 2025.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder af Information Services Allan Stockfleth Olsen på tlf. 38 15 42 10 eller e-mail: madison33amy30aso.cssguzman@cbs.dkmartinez-williams.dkbrown.dk.

Ansøgningsfristen er søndag d. 7.9. Første samtaler forventes afholdt i uge 38, og 2. samtaler forventes afholdt i uge 39, men løbende samtaler kan forekomme. Der vil være en mindre case i forbindelse med 2. samtalen.

Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket ”søg online”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.

Ansøgningsfrist: 07-09-2025

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+ identitet, kulturel baggrund m.m. at søge. Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.