etjob.dk
Gentofte kommune It-tekniker

Jobannoncen er ikke aktiv!

Brug søge funktionen ovenfor for at finde andre relevante jobannoncer.

Cloud Infrastructure Specialist - Gentofte Kommune

Gentofte Kommune er midt i en transformation af hele vores it-landskab, og vi har brug for en-to skarpe profiler, der vil være med til at drive udviklingen af vores Azure Cloud-miljø.

Måske har du erfaring med cloud-arkitektur og Azure, måske er du en stærk teknisk generalist og klassisk MS-driftsteknikker med interesse for automatisering og platforme – vigtigst er, at du har lyst til at tage ansvar og lære undervejs.

Vi søger ikke nødvendigvis de færdige specialister. Vi søger dig, der har evnerne, nysgerrigheden og et teknisk mindset, som du har lyst til at videreudvikle sammen med os.

Om jobbet

Du bliver en del af et infrastrukturteam med 14 kollegaer, der arbejder med alt fra netværk og sikkerhed til cloud og klientadministration. Her vil du få en vigtig rolle i at sikre en tryg og smidig overgang fra on-premise til cloud, samtidig med at du hjælper med at vedligeholde den eksisterende platform.

De kommende opgaver spænder bredt og tæller blandt andet:

  • Onboarding og rådgivning af teams i cloud-adoption
  • Vedligehold og udvikling af eksisterende it-platforme i overgangen til cloud
  • Design og implementering af Azure-arkitekturer
  • Automatisering og udvikling af self-service templates i Azure
  • Fejlfinding og optimering af både on-prem og cloud-miljøer
  • Overvågning og sikkerhedskonfiguration i Azure

Vi forestiller os, at du...

...har erfaring med nogle af disse områder (og har lyst til at lære resten):

  • Azure cloud-infrastruktur og -services
  • Automatisering og platformdesign
  • Hybrid IT-miljøer (on-prem og cloud)
  • IT-sikkerhed og compliance i cloud
  • DevOps-tankegang og script-baseret drift
  • Second level support…. Ind I drift almindelige klassiske driftsopgaver

Men vigtigst af alt er du:

  • Nysgerrig, ansvarsfuld og initiativrig
  • God til at samarbejde og dele viden
  • Klar på at lære og følge med i udviklingen
  • En kollega, man kan regne med – både fagligt og menneskeligt

Vi tror ikke, at alle går den samme vej. Måske er du selvlært, måske har du arbejdet med cloud i en anden rolle. Vi ser din evne og din vilje – ikke kun din titel.

Gentoftes jobløfte og hvad du får hos os

  • Et stærkt team med godt humør og højt fagligt niveau – vi hjælper hinanden og har det sjovt
  • Fleksibilitet i arbejdstiden og mulighed for at præge din hverdag sammen med teamet
  • Fokus på læring og udvikling – vi er en organisation, hvor du kan blive dygtigere hele vejen igennem din ansættelse
  • Smukke rammer på Gentofte Rådhus med grøn kantine og gratis adgang til Kildeskovshallen
  • En arbejdsplads med plads til forskellige livsfaser og baggrunde – vi værdsætter mangfoldighed og forskellige perspektiver

Yderligere oplysninger

Ansættelse: snarest muligt.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 18. august 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Stillinger i Gentofte Kommune er som udgangspunkt på fuld tid. Vi er en fleksibel arbejdsplads, og andet timetal kan eventuelt aftales.

Vi arbejder med Gentofte Jobløfte som sikrer indflydelse og mulighed for et attraktivt arbejdsliv for den enkelte – læs mere her: Gentoftes jobløfte - Gentofte Kommune