etjob.dk
Favrskov kommune Folkeskolelærer

Dansklærer til Mellemtrin på Østervangskolen i Hadsten

Østervangskolen i Hadsten søger en dansk- og kulturfagslærer til en fast stilling på vores mellemtrin

Der er primært tale om undervisning på mellemtrinnet, men særligt i dette skoleår vil der også være undervisningsopgaver i vores modtageklasse for sent ankomne flersprogede elever.
Som ansat på Østervangskolen vil du blive en del af en udviklingsorienteret medarbejdergruppe, som brænder for at skabe de bedst mulige rammer for alle elevers trivsel og læring.
På Østervangskolen er dannelse til fællesskab, trivsel og høj faglighed centrale omdrejningspunkter for os. Dertil kommer, at vi vægter at holde skole for det hele menneske.
Vi råder over rigtig gode faciliteter til rådighed, både hvad angår faglokaler og udeområder, som understøtter en alsidig tilgang til læring.
Østervangskolen ligger kun 10 minutters gang fra stationen, hvorfra der er gode forbindelser til både Aarhus og Randers.
Skolen har ca. 475 elever fra 0. til 9. klasse, en modtageklasse og 45 ansatte. Skolen har en engageret og interesseret forældregruppe og et tæt samarbejde med skolebestyrelsen.

Vi forventer, at du har følgende profil:

  • Du er uddannet lærer, og det er afgørende, at du har dansk som linjefag. Ligeledes er det centralt, at du kan undervise i kulturfagene, historie/kristendomskundskab og gerne også engelsk
  • Du er optaget af at skabe inkluderende Børne - og læringsmiljøer
  • Du er en kompetent klasserumsleder
  • Du er teamorienteret og vægter samarbejde højt

Vi kan tilbyde:

  • Et skolemiljø med faste traditioner - herunder fx morgensang
  • Imødekommende og hjælpsomme kolleger, samt et godt arbejdsmiljø
  • Kort vej fra idé til handling

I skoleåret 2025-2026 har vi på mellemtrinnet særligt fokus på sproglig opmærksomhed. Derudover arbejder vi med at videreudvikle vores tiltag ift. ordblindevenlig undervisning. På mellemtrinnet er hver fredag en såkaldt fordybelsesdag, hvor denne samme lærer underviser den samme klasse hele dagen, så der er både er mulighed for fordybelse, men samtidig også tid og rum til det spontane.
På hele skolen er der fokus på bl.a. brede børnefællesskaber og en sammenhængende skole på tværs af vores fløje (afdelinger).

Yderligere oplysninger:
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte viceskoleleder, Klaus Kjærgaard, på 89644600 eller mail richardjohnklakjoshuaserrano@owens.dkdavis.dkfavrskov.dk
Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. november 2025 eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 18. september 2025, og vi forventer at afholde samtaler mandag d. 22. september 2025 fra kl. 14.00.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.
Vi ser frem til at høre fra dig.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk