etjob.dk
Gentofte kommune Folkeskolelærer

Dansklærer til Udskoling ved Gentofte Skole

Vil du være med til at gøre en forskel på Gentofte Skole?

Vi søger en engageret og fagligt stærk lærer, som har lyst til at blive en del af vores varme og professionelle fællesskab på Gentofte Skole. Til det kommende skoleår har vi en fast fuldtidsstilling ledig - med opstart snarest muligt.

Er det dig, vi leder efter?

Du skal først og fremmest brænde for danskfaget i 8. klasse - og har du også kompetencer inden for tysk eller håndværk/design, vil det være et stort plus. På Gentofte Skole får du mulighed for at arbejde med glade og nysgerrige elever samt et stærkt kollegialt team, der sætter samarbejde, humor og faglighed højt.

Vi tror på, at børn lærer bedst i trygge, anerkendende og inspirerende rammer - og vi håber, du deler den overbevisning.

Vi leder efter en kollega, der:

  • Er uddannet lærer
  • Møder børn med varme, respekt og høje forventninger
  • Har stærke kompetencer i klasseledelse og kan skabe ro og motivation
  • Arbejder inkluderende og ser styrken i fællesskabet
  • Tænker i udviklende læringsmiljøer med plads til alle
  • Er en holdspiller, der bidrager aktivt i teamsamarbejdet og det professionelle læringsfællesskab
  • Kommunikerer åbent og konstruktivt med kolleger og forældre

Vi tilbyder dig:

  • En hverdag med smil, faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab
  • Elever, der er stolte af deres skole og glade for at lære
  • Et skolemiljø præget af udvikling, sparring og høj trivsel
  • Ledelse, der er tæt på og involveret i den pædagogiske praksis
  • Tæt samarbejde med PPR og opbakning fra en aktiv skolebestyrelse
  • Mulighed for at sætte dit præg i en udviklingsorienteret organisation, hvor der arbejdes med bl.a. CO-teaching, feedbacksamtaler og professionelle læringsfællesskaber

En skole i udvikling

Gentofte Skole er en 3-sporet skole med højt til loftet - både fagligt og menneskeligt. Vi arbejder målrettet med Gentofte Kommunes nye skolevision: Dannelse til livet og verden, og vi glæder os til at videreudvikle vores fællesskab sammen med dig.

Ansøgningsfrist: 28. august 2025 kl. 12.00
Samtaler afholdes løbende - så send din ansøgning snarest muligt.

For spørgsmål, kontakt:
Peter Hartvig, skoleleder, tlf. 39 98 54 54
Johan Birkeland, viceskoleleder, tlf. 39 98 54 50

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.