Data Specialist/Engineer ved Bygningsstyrelsen - København
Vi søger lige nu to nye kollegaer til vores dataområde – én der er i starten af sin karriere og én mere erfaren profil – som vil være med til at udvikle og drive Bygningsstyrelsens nye data- og integrationsplatform, styrke vores data governance samt arbejde med automatisering og selvbetjeningsløsninger.
Uanset om du ser dig selv som dataspecialist, data engineer eller udvikler, er dette stillingen for dig, hvis du motiveres af at arbejde hands-on med data, kodning og automatisering – og samtidig vil være med til at forme retningen for, hvordan vi i Bygningsstyrelsen bruger og forvalter data.
Du får nu, en unik mulighed for at træde ind i, og medvirke til en transformation fra sin begyndelse, og være med til at bygge noget helt fra bunden, hvor der er stor opmærksomhed fra direktionen.
Lyder det som noget for dig? Så læs endelig videre.
Velkommen indenfor i Bygningsstyrelsen – Center for Økonomi og IT:
Måske har du ikke hørt om Bygningsstyrelsen før, men vi kan fortælle at vi er statens største bygherre og har ansvar for både byggeri og drift af universiteter, domstole og statsbygninger.
Bygningsstyrelsen har nu sat en klar retning med vores IT- og digitaliseringsstrategi. Vi arbejder lige nu på at styrke vores IT-fundament med det formål at skabe en moderne, datadrevet organisation og mangler dig. Selve arbejdet med integrationsplatformen er vigtigt for alle i styrelsen, og du vil få en markant rolle igennem hele processen.
Som en del af teamet: Data, Analytics og Udvikling under teamleder Niklas Kjær Nielsen bliver du, en central spiller i lige netop det. Du vil blive en del af et team, som motiveres af deres arbejde, hjælper hinanden og deler ambitionen. Teamet består af flere fagligheder, herunder data, BI, udvikling og nu også data governance. Du vil som en del af teamet, få en central rolle i arbejdet med, at opbygge og drive en helt ny data- og integrationsplatform.
Bliver det dig vi skal byde indenfor, vil din nye daglige gang foregå ved vores kontor lige ved Dybbølsbro - København. Her vil du foruden dit team, få et tæt samarbejde med vores kommende informationsarkitekt. I teamet går vi ligeledes op i, at imødekomme hvordan en dagligdag bedst kan se ud, hvorfor vi er fleksible ift. hjemmearbejde.
Hvad kan vi tilbyde dig - dine opgaver:
Som en del af teamet, vil du komme til at arbejde med hele værdikæden for data – fra udvikling og integration til governance og forankring i organisationen. Dine konkrete opgaver, bliver bl.a. at:
- Være med til at opbygge og drive en helt ny data- og integrationsplatform (opstart i 2026 sammen med eksterne konsulenter)
- Udvikle løsninger i praksis – fx integrationer, automatiseringer eller databehandling i kode
- Deltage i arbejdet med data governance og informationsmodellering sammen med vores informationsarkitekt
- Bidrage til styrkelse af datakvalitet, metadata og forvaltning af data
- Være med til at udvikle automatiseringer, der gør interne processer mere effektive
- Bidrage til videns- og kompetenceopbygning i team og styrelsen
- På sigt også arbejde med kundevendte selvbetjeningsløsninger
Forskellen på de to profiler:
Vi søger som nævnt to profiler: én profil som er i starten af sin karriere og en mere erfaren profil – der vil være fælles opgaver, men forskelligt ansvar:
- Som profilen i starten af sin karriere vil du hurtigt få ansvar for selvstændige opgaver, især inden for automatisering, dataarbejde og interne løsninger. Du vil samtidig få støtte fra teamet til at udvikle dine kompetencer og opbygge erfaring.
- Som den mere erfarne profil vil du få en bredere rolle med ansvar for udvikling og drift af data- og integrationsplatformen, sparring med informationsarkitekten og bidrage til retningen for vores data governance. Du vil være med til at sætte standarder og sikre, at vi bygger et solidt fundament, der kan understøtte hele organisationen.
- Fælles for profilerne er at begge vil have indflydelse på opbyggelsen af den nye data- og integrationsplatform, og hvordan værdien af Bygningsstyrelsens data bringes i spil i endnu højere grad.
Der vil til begge stillinger være en mentorordning, hvor du både i starten af din karriere eller som mere erfaren, vil blive taget godt imod. Således vi sikrer os at du lærer arbejdspladsen og din arbejdsgang at kende - under trygge forhold.
Vores forventninger til dig:
Fælles for begge stillinger er, at vi søger kandidater med en relevant uddannelsesbaggrund og forestiller os derfor uddannelser som – cand.it., cand.merc., ingeniør, datamatiker eller tilsvarende – og at du har lyst til at arbejde hands-on med data, kode og automatisering.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har erfaring med eller interesse for at arbejde med dataudvikling og automatisering – fx i SQL, Python, Power BI, Power-platformen eller Azure-værktøjer
- Er nysgerrig på at udvikle nye løsninger og kan omsætte idéer til praksis
- Kan indgå i arbejdet med data governance, informationsmodeller og datakvalitet
- Er struktureret, planlæggende og kan skabe fremdrift i opgaver
- Trives i samarbejdet på tværs af organisationen og kan kommunikere klart både skriftligt og mundtligt
For den erfarne profil ser vi gerne, at du yderligere har erfaring med:
- At drive eller være tæt på etableringen af data- eller integrationsplatforme
- Kendskab til C# og .NET i forbindelse med drift og udvikling på integrationsplatformen (du behøver ikke at være ekspert, men skal kunne begå dig i miljøet)
- At tage ansvar for governance-processer og sikre forankring i organisationen
- At sætte retning og skabe overblik i komplekse opgaver
Hvis du kan se dig i en af stillingerne, og syntes at det lyder som noget for dig så tøv endelig ikke med at søge.
Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår sker forventeligt i henhold til overenskomst mellem Staten og Akademikernes Centralorganisation eller anden relevant overenskomst. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med de til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted er Carsten Niebuhrs Gade 43 i København V – lige ved Dybbølsbro station.
I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret med fokus på samarbejde, fleksibilitet og fordybelse. Vi har derfor en fleksibel tilgang til hjemmearbejde, hvilket vi anser som en fordybelseszone og en mulighed alt efter aftale. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med høj trivsel. Læs mere HER.
Ansøgning og videre proces:
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte teamleder Niklas Kjær Nielsen på tlf. 4170 1195 eller mail niniemhudsonslucerofbarr@bygst.dklewis-ward.dkjacobson.dk.
Send os din ansøgning, CV og eksamensbeviser senest onsdag d. 29. oktober 2025 via linket til højre.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 45 og 2. samtaler i uge 46 - 2. samtalen vil tage udgangspunkt i en faglig opgave.
Vi håber at kunne byde dig velkommen pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.