etjob.dk
Viborg kommune Analytiker, data og analyse

Dataanalytiker til Forsvarets Billedanalyse i Karup

Vil du være med til at opbygge en styrket Imagery Intelligence (IMINT) analysekapacitet til Forsvaret ved Flyverkommandoen i Karup?

Vi søger en skarp dataentusiast med programmerings- og AI/ML-kompetencer til vores blandede team af militære og civile analytikere. Kan du løfte vores arbejde med dataanalyse, og har du lyst til at arbejde med efterretningsmæssig billedanalyse?

Så er det nu, du skal søge – vi har brug for dig!

Om os
Flyverkommandoen (FLK) udøver ledelse, styring og føring af Flyvevåbnets myndigheder. I FLK er det National Air Operations Centre (NAOC), der udfører den operative planlægning og føring af luftstyrker under fred, krise og konflikt på direktiv fra Operationsstaben.

NAOC planlægger og indsætter relevante flyberedskaber, ligesom løsning af særlige opgaver, såsom støtte til andre myndigheder, føres herfra. NAOC har samtidig ansvar for sagsbehandling af Flyvevåbnets operative områder, og efterretningsafdelingen er Flyvevåbnets kompetencecenter for luftmilitær efterretningstjeneste. Afdelingen behandler på FLKs vegne alle sager i relation til efterretningstjeneste og er efterretningsmæssigt kapacitetsansvarlig for hele Flyvevåbnet, herunder ansvarlig for at udvikle evnen til at agere mere dynamisk i et informationsdomineret miljø.

På grund af den sikkerhedspolitiske situation er det besluttet at styrke NAOC efter-retningsafdelings billedanalysekapacitet (IMINT), så vi kan arbejde med data fra alle Forsvarets nuværende og kommende billeddannende sensorer samt data fra NATO og kommercielle udbydere og kunne levere IMINT analyse også uden for normal daglig tjeneste.

Vi er i dag både militært og civilt ansatte og forventer også, at ca. halvdelen vil være civile ved fuld kapacitet.

Om stillingen
Vi tilbyder et spændende og varieret job i et stærkt hold af engagerede efterretningsspecialister med gode relationer og en positiv stemning. Du får gode muligheder for en såvel faglig som personlig udvikling. Blandt andet gennem et omfattende uddannelsesforløb med deltagelse i nationale og internationale kurser, som vil gøre dig til specialist i efterretningsmæssig analyse af billeder fra Forsvarets billeddannende sensorer.

Du vil indgå som dataanalytiker i sektionen, og du vil sideløbende med din uddannelse og daglige virke, forventes at bidrage til implementeringen af den nyeste teknologi. Du får en unik mulighed for at være med til at forme sektionens hverdag og udvikling, alt afhængigt af dine kompetencer og de aktuelle behov.

Analysearbejdet er præget af fordybelse, systematik, tålmodig opbygning af viden og anvendelsen af avanceret teknologi. Herudover vil du få tildelt opgaver eller fokusområder afhængigt af dine konkrete kompetencer, primært inden for IT systemer og software, lokale databaser, hjælpeværktøjer, plug-ins eller udvidelser, samt datahåndtering og –analyse afhængigt af afdelingens behov.

Som en del af det nye team får du:

• Omfattende efteruddannelse – både nationalt og internationalt

• En vigtig rolle i opbygning af sektionen

• Spændende og varierende opgaver

• Højtspecialiserede kollegaer og god adgang til sparring

• Et godt arbejdsmiljø hvor gode relationer og godt humør er i centrum

• En karriere, der er værd at kæmpe for

Fleksibilitet i mødetid kan aftales med nærmeste chef. Hjemmearbejde er sjældent, da vi primært arbejder på klassificerede systemer.

Om dig
Du har en relevant akademisk baggrund inden for dataanalyse, programmering eller beslægtede områder – det kan være på bachelor- eller kandidatniveau. Du er motiveret for at udvikle dine kompetencer og vokse fagligt og personligt i Forsvarets efterretningsstruktur.

Du arbejder struktureret, analytisk og målrettet med komplekse data, og du trives med at omsætte teknisk viden til praktiske løsninger, som skaber værdi for teamet.

Du er nysgerrig og fleksibel i forhold til dine opgaver, og du har lyst til at være med til at definere, hvordan dataanalyse bedst kan understøtte afdelingens fremtidige behov. Der vil indgå sagsbehandling bl.a. i forbindelse med definering af nye projekter, og det forventes derfor at du kan begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Du kan både arbejde selvstændigt og indgå aktivt i et fagligt fællesskab, hvor sparring, vidensdeling og høj kvalitet er i fokus. Programmering af små værktøjer, datahåndtering og anvendelse af AI/ML-teknikker er centrale kompetencer, som du mestrer og kan bringe i spil.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med billeddannende sensorer, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er teknisk dygtig, løsningsorienteret og klar til at bidrage til udviklingen af et nyt og innovativt analysefelt.

Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og en god stemning i afdelingen. Vi håber du vil være med til at bidrage til dette.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jørgen påtlf. 72811643 eller angelaryancampbellsergiofko-f-chnie@dennis.dkmil.dkbarnes.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32665818.

Ansøgningsfristen er den 11. september 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. januar 2025 eller kort efter, når du er tilbage fra juleferie

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen

OM FLYVERKOMMANDOEN
Flyverkommandoen er et hovedkvarter placeret på Flyvestation Karup, som sammen med seks underlagte myndigheder udgør det danske Flyvevåben. Flyverkommandoen styrer nationale, militære operationer med kampfly, helikoptere og transportfly og sørger i dagligdagen for, at rammerne for kapaciteterne er bedst mulige. Flyverkommandoen indgår i Forsvarskommandoen og bidrager på den måde til integration og udvikling af de danske luftstyrker i det samlede forsvar, ligesom regler, bevillinger og love fra det politiske niveau omsættes til rammer for Flyvevåbnets opgaveløsning, øvelser og generelle daglige drift.