etjob.dk
København kommune Jurist

Databeskyttelse & IT-Sikkerhed Fuldmægtig - Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Trives du i et stærkt fagligt miljø med interessante udfordringer, tæt samarbejde og dygtige kolleger? Så er dette jobbet for dig!

Vi søger en engageret og systematisk fuldmægtig til at arbejde med databeskyttelse og relaterede opgaver. For tiden fylder bl.a. spørgsmål om anvendelse af AI, implementering af M365 og anvendelse af cloud. Som en del af vores team på 9 kolleger tilbyder vi et fleksibelt og inspirerende arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og stærkt samarbejde både internt i teamet og på tværs af organisationen.

Dine ansvarsområder

Generelt vil du primært skulle bidrage til, at vi fortsat overholder databeskyttelsesreglerne og har god styring og dokumentation af sikkerheden på databeskyttelsesområdet. Dine opgaver vil blandt andet kunne omfatte:

  • Opdatering af vejledninger og retningslinjer for databeskyttelse.
  • Vedligeholdelse og opdatering af fortegnelsen over behandlingsaktiviteter.
  • Sparring med kolleger og centre om databehandleraftaler og relaterede kontraktuelle forhold.
  • Planlægning og udførelse af tilsyn med databehandlere.
  • Opdatering af risikovurderinger og privatlivspolitikker.
  • Support og rådgivning i forbindelse med anmodninger fra registrerede (indsigt, sletning mv.).
  • Deltagelse i intern awareness-kampagne.

Afhængigt af din baggrund og dine interesser kommer dine opgaver – udover databeskyttelsesområdet – også til at være indenfor et eller flere af disse områder:

  • It-sikkerhed og compliance.
  • Udbudsret, kontraktsret eller it-kontraktstyring.
  • Forvaltningsret.
  • It-projekter.

På databeskyttelsesområdet skal du samarbejde med én kollega i teamet, som arbejder med dette område. Indenfor de andre områder kommer du til at samarbejde med flere kollegaer i teamet.

Om dig

Vi søger en kandidat med stærke analytiske evner og en struktureret tilgang til opgaver. Din uddannelsesbaggrund er relevant for stillingen, fx jurist, cand.it., cand.merc.jur. eller tilsvarende. Du kan enten være nyuddannet eller have erfaring med et eller flere af følgende områder:

  • Databeskyttelsesret og GDPR.
  • It-sikkerhed og compliance.
  • Offentlige udbud og kontrakter.
  • Forvaltningsret og offentlig administration.

Vi forventer, at du:

  • Har en positiv og løsningsorienteret tilgang og motiveres af at skabe resultater - tager initiativ og sikrer fremdrift i opgaver og projekter.
  • Trives med at arbejde bredt og effektivt på tværs af opgaver og interessenter, både internt og eksternt. Du er en handlekraftig generalist.
  • Kan arbejde selvstændigt, men også som en del af et team. Du bevarer overblikket og bidrager aktivt til fælles mål.
  • Har gode kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt.

Kendskab til arbejdet i en politisk styret organisation eller erfaring med statslige retningslinjer er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • En spændende og ansvarsfuld stilling i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø.
  • Stor fleksibilitet og mulighed for at præge indholdet af dine opgaver.
  • Et team med tæt samarbejde, humor og en uformel atmosfære, hvor der er plads til faglig og personlig udvikling.
  • Ansættelse på fuldtid (37 timer inkl. frokost) efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet.
  • Stillingen er tidsbegrænset til 31. december 2027.

Om os

Du bliver en del af et dedikeret team, som værner om et godt arbejdsmiljø og en høj faglig standard. Vi arbejder tværfagligt med bl.a. it-sikkerhed, databeskyttelse, ledelsesinformation, styring af opgaver i styrelsen, strategi, drift og udvikling af it-systemer samt udlevering af arbejdsudstyr til vores kolleger. Vi har en konstruktiv og ordentlig dialog med kolleger og samarbejdspartnere.

Mere info om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Du kan læse mere om styrelsen her

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via "Søg stillingen"-knappen øverst til højre eller gennem styrelsens elektroniske ansøgningsmodul, som du finder på dette link Vi skal have modtaget din ansøgning med CV, karakterudskrifter og eksamensbevis senest 14. august 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 34 og 35.

For spørgsmål om stillingen kan du kontakte Torben B. Olesen, tlf. 4171 5310. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til vores HR-rekrutteringspartner Nada Alkerdi tlf. 9139 9430. Vi ser frem til at høre fra dig!