Deltids Boligsocialmedarbejder - Skjoldhøj Kirke
Boligsocialmedarbejder til Skjoldhøj Kirke, Aarhus Vestre Provsti
Deltidsstilling på 18 timer ugentligt.
Tiltrædelse ønskes den 1. januar 2026.
Om os
Menighedsrådet i Skjoldhøj Kirke søger en engageret diakonalmedarbejder, der har øje og hjerte for det fælles i vores sogn. Skjoldhøj Sogn består af mennesker med mange forskellige sociale og kulturelle baggrunde. Kirken ligger på en grøn bakke med udsigt over Danmarks største parcelhusområde samt et alment boligbyggeri under Brabrand Boligforening.
Vi ønsker at række ud med diakonale tilbud fra Skjoldhøj Kirke – uanset om man er medlem af folkekirken eller ej. Vores vision er at være et kristent fællesskab, som er opsøgende og åbent for alle.
Sognet har 7.517 indbyggere, hvoraf 3.734 er medlem af folkekirken (49,7 %).
Se vores hjemmeside Skjoldhøj Kirke | Skjoldhøj Kirke for at få indblik i de mange aktiviteter i huset; vi er både kirke og kulturhus for sognets beboere.
Byg bro til sognets beboere
Som ansat vil du blive en del af vores personalegruppe sammen med 2 præster, organist, graver, 2 kirketjenere samt kirke- og kulturmedarbejder. Din hovedopgave bliver at være “kirkens ansigt” ind i de segmenter, du arbejder iblandt, og dermed bygge relationer mellem kirken og sognets beboere – herunder familier, studerende, udsatte og grupper af anden etnisk herkomst.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Skabe kontakt til boligforeninger, grundejerforeninger m.fl. for at nå målgrupperne
- Række ud til foreninger og andre grupper og etablere samarbejde på tværs af området
- Være nærværende ved fest og akut krise
- Uddanne og organisere frivillige
- Være opsøgende i forhold til allerede etablerede fællesskaber og gøre tærsklen til kirken lavere
- Være forankret i folkekirken og dens kristne værdier og bidrage til at udfolde disse
- Have blik for de svageste i sognet
Vi tilbyder
- En rummelig arbejdsplads med mange engagerede frivillige
- Selvstændig arbejdstilrettelæggelse i et godt kollegialt fællesskab
- Mulighed for faglig sparring på tværs af personalegruppen
- En åben og kreativ kirke med plads til alle
Ansættelsesvilkår
Du ansættes ved Skjoldhøj Menighedsråd med kontorfaciliteter i Skjoldhøj Sognegård. Du skal regne med, at nogle af opgaverne skal løses om aftenen og i weekender.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere.
Opfylder du ikke kompetencekravet for stillingen og derfor skal supplere dit kompetenceniveau, aflønnes du i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.395 – 428.284 kr.
Du vil være omfattet af forpligtelsen til at gennemføre den obligatoriske uddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere inden for de 2 første ansættelsesår. Se mere om den obligatoriske uddannelse her Kirke- og kulturmedarbejdernes obligatoriske grunduddannelse | FUV
Opfylder du kompetencekravet aflønnes du i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 355.556 – 484.850 kr.
Der ydes et rådighedstillæg på 35.513 kr. årligt og et OK-tillæg på 3.538 kr. årligt.
Alle lønbeløb er oplyst i nutidskr. svarende til en fuldtidsstilling. Lønnen udbetales forholdsmæssigt 18/37.
Der er 3 måneders prøvetid og der vil blive indhentet børneattest.
Læs mere om overenskomster og aftaler på: www.folkekirkenspersonale.dk
Ansøgning
Er du Interesseret, så send din ansøgning senest 19. oktober 2025.
Ansøgning med relevante bilag sendes via Jobindex https://www.jobindex.dk/c?t=h1601229&ctx=w og stiles til formand for Menighedsrådet Lis Glibstrup på
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte personaleansvarlig Anne Hall Aaen på 8624 2061.
Vi ser frem til at høre fra dig!