Deltids Facility Assistant hos Columbus i Aarhus
Er du serviceminded og klar til at tage ansvar for, at hverdagen fungerer på kontoret? Trives du med praktiske opgaver, hvor du både støtter kolleger og sørger for, at gæster føler sig velkomne? Og har du lyst til at blive en del af et internationalt konsulenthus i vækst? Så er du vores nye Facility Assistant hos Columbus!
📍 Lokation: Aarhus
Til vores Facility team i Aarhus er vi på udkig efter en ny kollega, der har lyst til at blive del af en alsidig hverdag, som er kendetegnet ved en uformel omgangstone og en stærk kultur.
Stillingen er deltid med 20-25 timer ugentligt, primært planlagt morgen/formiddage og aflønnes med timeløn. Vil du bruge din praktiske sans og dit servicegen i et job, så læs videre og bliv en del af Columbus Facility teamet. Afvekslende hverdag som Facility AssistantSom Facility Assistant tager du del i en travl og spændende hverdag bestående af både faste og varierende opgaver. Alle med målet om, at vi skaber gode rammer og kontormiljø for vores kolleger. Nogle eksempler på opgaver og ansvar i stillingen vil være:
- Diverse administrative opgaver
- Rense kaffemaskine, forberede morgenmad, opfylde drikkevarer og håndtere frugtordning mv.
- Sikre opfyldning af kontorartikler og øvrig lagerbeholdning
- Modtage og sende pakker og brev
- Elektronisk arkivering af kunde- og leverandørkontrakter
- Kontakt til diverse leverandører samt hjælp med at byde kolleger og kunder velkommen
- Tage imod nye kolleger, herunder rundvisning på kontoret, opsætning af arbejdsplads samt udlevering af IT-udstyr
- Diverse ad hoc opgaver sammen med dine kolleger i Facility teamet
Du bliver en del af vores globale Facility team og vil referere til Facility Director Mette Teilmann. Der er tale om en stilling på 20-25 timer om ugen. Du vil holde til på vores kontor i Aarhus med vores Office Manager og 100 kolleger, men også have jævnlig kontakt til vores kontorer i Aalborg, Viborg og Middelfart.
Udadvendt og servicemindet
Når du møder dine kolleger på kontoret oplever de en glad, imødekommende og udadvendt person, som sætter en ære i at servicere andre og er klar på at udføre praktiske opgaver.
Din erfaring er ikke afgørende for os, men vigtigst af alt, så er du fleksibel og har et service mindset udover det sædvanlige, med en lyst til at udføre praktiske og til tider fysisk krævende arbejdsopgaver. Vi er på udkig efter dig, som holder sabbatår eller lige er startet på studie, eller som bare har lyst til en deltidsstilling, og har mulighed for en fleksibel hverdag og kan dække ind i forbindelse med ferie og sygdom.
Da vi er et internationalt konsulenthus, ser vi også gerne, at du kan begå dig på engelsk.
Hvad tilbyder vi?
Hos Columbus værdsætter vi vores medarbejdere lige så højt som vores forretning. Vi tilbyder en inkluderende arbejdskultur, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt. Hos os får du en sund balance mellem arbejde og fritid, og vi tror på frihed under ansvar i det daglige arbejde.
Bliv en del af Columbus
Du kan nemt ansøge ved at forbinde din LinkedIn eller uploade et CV via linket. Vi modtager ansøgninger løbende og opfordrer interesserede kandidater til at søge hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, indtil vi finder det rette match.
Ønsker du yderligere information om jobbet er du velkommen til at kontakte, Talent Acquisition Lead på ywheelermitrcynthia27betty24@griffith.dkrodriguez.dkcolumbusglobal.com.
Om Columbus
Hos Columbus bliver du en del af et globalt IT-konsulenthus med over 1.500 dedikerede medarbejdere. Vi er på forkant med digital transformation og er til stede i mere end 10 lande, hvor vi hjælper 1.100 kunder med at sikre deres fremtid gennem datadrevne indsigter og sømløse digitale oplevelser.
Med vores brede brancheerfaring inden for både B2B og kompleks B2C, skiller vi os ud som den førende digitale salgs-partner i Norden. Du bliver en del af et team, der designer og implementerer førsteklasses, branchespecifikke løsninger og udløser det fulde potentiale i vores kunders digitale forretning.
Vi tror på Digital transformation for a better tomorrow, og vi forpligter os også til at drive positiv social og miljømæssig forandring globalt!
Vores rekrutteringsproces
Vi holder det enkelt, respektfuldt og transparent:
- Interview (Teams)
- ALVA-test: Personlighed & Logik
- Interview (On-site)
Du vil blive holdt opdateret gennem hele processen med tydelighed og professionalisme.
Work at Columbus 💙
Curious about life at Columbus? Check out our Instagram or LinkedIn feed to see our team in action, get insights into our culture, and discover what makes Columbus a great place to work!
Let’s thrive, grow, and shape the future together!
🔗 Connect with us today!