etjob.dk
Aarhus kommune Kirketjener

Deltids Kirketjener ved Skæring Kirke, Aarhus

Vi søger en engageret person, som har lyst til en fast deltidsstilling som kirketjener snarest muligt.

Stillingen er p.t. på 23 timer om ugen, og du skal sammen med din fuldtidskollega tilrettelægge udførelsen af de opgaver, der er i en aktiv kirke.

Du har skiftende arbejdstider efter vagtplan, herunder aften- og weekendarbejde.

Om osSkæring Kirke er fra 1993 og sognet omfatter 6259 borgere, hvoraf 4884 er medlemmer af Folkekirken.

Sognet har et aktivt kirkeliv med et bredt spektrum af tilbud.

Kirkelivet omfatter højmesser, familie- og konfirmandgudstjenester, både med og uden efterfølgende bespisning,
institutionsgudstjenester, foredrag, koncerter, kunstudstillinger m.m.

Udover kollegaer og menighedsrådet, arbejder der også mange frivillige i kirken.

Vi forventer at du

  • Har lyst til at indgå i et engageret og velfungerende team som kollega og være med til at skabe en kirke, hvor alle kirkegængere føler sig velkomne.
  • Evner at møde menigheden med et smil og herudover har sans for at omgås mennesker med alle mulige baggrunde – og i forskellige livssituationer.
  • Interesserer dig for kirkeligt arbejde.
  • Er pligtopfyldende med lyst til både rengøring og havearbejde.
  • Har lyst til at løse både små og store daglige opgaver i forbindelse med såvel kirkelige handlinger som opsyn med bygninger, inventar og tekniske installationer.
  • Har en god praktisk sans, gode evner for overblik og er dus med IT.
  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og samvittighedsfuld.
  • Er imødekommende og engagerende.

Vi tilbyder

  • Et job med alsidige opgaver.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling med uddannelse som kirketjener.
  • Gode, engagerede kolleger samt et godt arbejdsmiljø.
  • Indflydelse på planlægning og udførelse af arbejdet.

Løn og ansættelsesvilkårDu ansættes ved Skæring Menighedsråd, Skæring Kirkevej 1-3, 8250 Egå.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet OAO-S. Hertil gælder organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkepersonale.dk.

Årslønnen aftales inden for intervallet 314.439 kr. – 395.961 kr. Aftale om indplacering i intervalløn indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. Der er rådighedsforpligtigelse knyttet til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.183 kr. Hertil ydes et OK-tillæg på 1.356 kr.

Løndelene er oplyst i nutidskroner svarende til en fuldtidsstilling. Løn og tillæg udbetales forholdsmæssigt med 23/37.

Hvis den obligatoriske uddannelse for kirketjenere ikke er gennemført på ansættelsestidspunktet, skal denne gennemføres inden for de først to år af ansættelsen. (Se cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på www.folkekirkepersonale.dk).

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsansættelse ved ansættelse med direkte overgang fra hidtidige stilling. Der vil i så fald skulle foretages en klassificering af stillingen.

Ansættelsen sker med 3 måneders prøvetid. Der vil blive indhentet børneattest, og du skal være indstillet på, at der indhentes referencer.

Hvad gør duSend din ansøgning via Jobindex: https://www.jobindex.dk/c?t=e5848066&ctx=w&u=22204027&source=jobtext

Ansøgningsfrist: 22.september 2025.

Vi forventer at afholde jobsamtaler den 25. og 26. september 2025.

Tiltrædelse: 1. november 2025 eller snarest muligt.

Yderligere information kan indhentes hos menighedsrådets kontaktperson Charlotte Schiøtz på tlf. 28180799.