Demenskoordinator - Plejehjemmet Grønnehaven, Helsingør
Bliv vores nye demenskoordinator på Plejehjemmet Grønnehaven og gør en forskel for mennesker med demens og deres pårørende - så nærvær, faglighed og værdighed går hånd i hånd.
Er du en stærk faglig profil, der også kan rådgive, koordinere og inspirere dine kolleger? Så er det måske dig, vi søger som vores nye demenskoordinator på Plejehjemmet Grønnehaven i Helsingør Kommune.
Din rolle som demenskoordinator
Som demenskoordinator bliver du en nøgleperson i vores indsats for høj kvalitet i demensplejen. Du får en tværgående funktion og kommer til at:
- Støtte og vejlede kolleger i daglig praksis
- Sikre gode forløb og trivsel for beboere med demens
- Være faglig ekspert for kollegaer, borgere og pårørende
- Bidrage til læring, udvikling og videndeling – både internt og i kommunen
- Kvalitetssikre dokumentation og indsats
Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde med bl.a.:
- Sparring, undervisning og bed-side vejledning i demensfaglige problemstillinger
- Deltagelse i udredning, opfølgning og udarbejdelse af handleplaner
- Involvering og støtte til pårørende
- Opdatering og implementering af metoder og dokumentation
- Forebyggelse og håndtering af udadreagerende adfærd og magtanvendelser
- Fokus på nedbringelse af antipsykotisk medicin via alternative indsatser
- Deltagelse i trivsels- og triagemøder
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
- Har en sundhedsfaglig mellemlang videregående uddannelse, fx sygeplejerske eller ergoterapeut
- Har solid erfaring med demensområdet – gerne med videreuddannelse
- Er stærk i relationer, kommunikation og vejledning
- Arbejder struktureret og selvstændigt – og trives i tværfagligt samarbejde
- Brænder for værdighed, faglighed og udvikling i ældreplejen
- Har lyst til eller erfaring med fagligt lederskab
Hvad kan vi tilbyde?
- En spændende og meningsfuld rolle i et stærkt fagligt fællesskab
- Høj grad af fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
- Stor mulighed for at præge demensindsatsen – både i hverdagen og i projekter
- Tæt samarbejde med ledelse, kolleger og kommunens demensnetværk
- Fokus på trivsel og forebyggelse af omsorgstræthed og forråelse hos plejepersonalet
Praktisk information
- Stillingen er på fuld tid, med start 1. november 2025, eller efter aftale
- Du refererer til kvalitets- og udviklingssygeplejersken
- Ansøgningsfrist: torsdag den 5.september 2025
- Samtaler afholdes løbende
- Løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer
Har du spørgsmål?
… eller lyst til en uformel snak og en kop kaffe på Grønnehaven? Så ring til Lone Faltz, kvalitets- og udviklingssygeplejerske på telefon 25 31 23 50 eller konstitueret plejehjemsleder Malou Frische på 25 31 23 52
Plejehjemmet Grønnehaven er Helsingør Kommunes største plejehjem med plads til 119 beboere. Vi ligger naturskønt og rummer tre klassiske plejeafdelinger og en specialiseret demensenhed – Kysthuset – bestående af 5 mindre bo enheder målrettet borgere med demens. På Grønnehaven arbejder vi målrettet med at skabe trygge, meningsfulde og værdige hverdage for vores beboere.
*I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.*