etjob.dk
Svendborg kommune Driftsplanlægger

Driftsplanlægger hos DanPilot i Svendborg

Vi søger en ny kollega, der kan hjælpe med at holde styr på de mange opgaver, der ligger i vores planlægningsarbejde for over 300 medarbejdere fordelt rundtt i hele landet med forskellige vagtformer. Du bliver en vigtig del af et lille team, hvor vi hjælper hinanden og har tæt kontakt med både medarbejdere og ledelse.

Jobbets opgaver

Som driftsplanlægger / administrativ assistent i planlægningsafdelingen vil du få en bred vifte af opgaver, der spænder fra daglige registreringer til årlige oversigter og ad hoc-bistand. Du kommer til at arbejde med alt fra sygemeldinger og kursusadministration til håndtering af certifikater og ferieplanlægning for lodser, bådførere og disponenter. Opgaverne spænder bredt – nogle er faste og rutineprægede, andre opstår pludseligt og kræver hurtig handling.

En vigtig del af jobbet er at registrere aktiviteter i DanPilots interne systemer. Du vil også skulle håndtere personlige certifikater og stå for hele kursusadministrationen – fra indkaldelse til udstedelse af kursusbeviser.

Afdelingens kerneopgave er at udarbejde vagtplaner og indimellem vil du blive bedt om at hjælpe med de mere planlægningsrelaterede opgaver, som opstår løbende og kræver fleksibilitet og overblik.

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med administrative opgaver og kan arbejde selvstændigt
  • kan håndtere rutineopgaver med omhu og forståelse for deres betydning
  • trives med en hverdag, hvor opgaverne kan ændre sig hurtigt
  • har en god arbejdsmoral og er villig til at tage ekstra fat, når der er behov
  • kan skabe en positiv stemning omkring dig med dit gode humør
  • er struktureret og har interesse for planlægning
  • kan sætte dig ind i Ferieloven, overenskomster og andre regelsæt – og bruge dem i praksis

Og måske har du yderligere erfaring med AI og automatisering eller interesse i at bruge det.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med mange forskellige opgaver og tæt samarbejde
  • Et team, hvor vi hjælper hinanden og har respekt for hinandens tid
  • Mulighed for at få ansvar og indflydelse på arbejdsgange
  • Fleksibilitet og forståelse for balancen mellem arbejde og fritid

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.

Du får arbejdssted på DanPilots hovedkontor i Svendborg, tæt på stationen og med gode p-muligheder. Der kan hertil forekomme tjenesterejser rundt i hele landet.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med HK.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og relevant dokumentation (CV) elektronisk via linket i stillingsopslaget.

Der er ansøgningsfrist onsdag den 29. oktober 2025. Vi indkalder løbende til samtale i perioden, men træffer ingen afgørelse før efter udløb af ansøgningsfrist.

Vil du vide mere?

Du kan få flere oplysninger om stillingen og DanPilot ved at kontakte Head of Dispatch & Planning, Brian Krogh Andersen på carrtracimark87bka@adams.dkdanpilot.dkjones.dkcaldwell.dk - tlf. +45 24 88 25 57.

DanPilot opfordrer alle interesserede, uanset køn, alder, religion og etnicitet til at søge stillingen.