Administrativ Medarbejder - Sorø Kommune Teknik, Miljø og Drift
Om os:
Sorø Kommune oplever en positiv udvikling med byudvikling, befolkningsvækst og erhvervsudvikling. Vi har brug for dig til at udføre de administrative opgaver som understøtter medarbejdere og ledere i hele centret.
Du bliver ansat i Ledelsessekretariatet i Sorø Kommunes fagcenter Teknik, Miljø og Drift. Du indgår i et lille team hvor det faglige niveau er højt og der er en god social omgangstone.
Vi går op i løbende at udvikle os og der er derfor gode kompetenceudviklingsmuligheder i stillingen.
Teknik, Miljø og Drift varetager alt fra myndighedsopgaver på bygge-, vej, natur- og miljøområderne til anlægsprojekter og drift. Fagcentret består af ca. 180 medarbejdere.
Dine primære opgaver vil være at:
Fakturahåndtering på tværs af centret
Sende opkrævninger internt og eksternt
Behandle udlæg
Fordele fysisk og elektronisk post internt
Centeransvarlig for vores fysiske arkiv
Mange forskelligartede ad hoc opgaver, såsom forberedende opgaver ved velkomst til nye kollegaer, bestilling af lokaler og mødeforplejning til større møder/arrangementer, journalisering af tværgående sager
Besvare henvendelse fra borgere og andre afdelinger i kommunen
Indgå i forskellige interne roller alt efter dine kompetencer, eksempelvis gruppe for hjemmeside, telefonopsætning, kvalitetsstyring, q- tjek af politiske sager m.v.
Vi forestiller os, at du:
Har en uddannelse inden for kontor eller administration
Har sans for detaljer, og lægger en ære i at aflevere et godt produkt
Er servicemindet, og tilbyder din hjælp til kollegaer på tværs af centeret når der er behov for det.
Er god til at indgå i samarbejde, da du vil få en bred kontaktflade i centret
Er god til at planlægge og koordinere
Kommunikerer godt skriftligt og mundtligt
Begår sig godt i MS-officepakken og er generelt god til IT
Trives i at indgå i et kontormiljø hvor humøret er højt med mange forskelligartede opgaver
Du arbejder selvstændigt med egne opgaver men har mulighed for god sparring hos nærmeste kollegaer. Du trives i at der til tider kan være mange aktiviteter på kontoret på samme tid. Kontoret er et vigtigt kontor som understøtter hele centret og derfor kommer der løbende mange henvendelser både fysisk og over telefonen.
Ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med flextid. Der er mulighed for hjemmearbejde hvis det ønskes. Vores egne leveregler fastsætter minimum 3 fremmødedage, da vi vægter samarbejde og fysisk kontakt højt.
Stillingen ønskes besat fra 1. januar 2026.
Arbejdsstedet er Sorø Rådhus, Rådhusvej 8, 4180 Sorø.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales med forhandlingsberettiget organisation efter gældende aftaler.
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Ledelsessekretariatet Thomas Nyborg på laura44nmasonthny@long.dkhull.dksoroe.dk eller 57876308
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist er fredag den 24. oktober 2025 kl. 23:59. Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigt afsted. Ansættelse sker først efter ansøgningsfristens udløb.
*I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.*