etjob.dk
Slagelse kommune Elektronikfagtekniker

Elektronik-fagtekniker - Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Korsør

Elektronik-fagtekniker til C4-Værkstedet ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Korsør

Trives du i et alsidigt miljø og motiveres du af en spændende faglig hverdag? Lige nu søger vi en engageret og kvalitetsbevidst medarbejder, måske det er dig?

Om os

Vi består af erfarne medarbejdere, som varetager reparation og vedligehold samt modifikation og nybygninger, på en stor del af Forsvarets kommunikations- og operative IT- materiel. Området dækker opgaveløsninger inden for alle tre værns materielområder. Til C4-værkstedet i Korsør hører også et filialværksted på Flådestation Frederikshavn.

Som elektronik-fagtekniker på C4-værkstedet vil du få en spændende, fagligt udfordrende og alsidig hverdag, hvor vi lægger vægt på kvalitet og engagement i opgaveløsningen. Der må forventes rejseaktivitet, idet værkstedet løser opgaver både i indland og udland.

Vi kan tilbyde et sundt og løsningsorienteret arbejdsmiljø, med en god og uformel omgangstone. Selvom vi har meget at lave og kan have mange opgaver i gang, har vi altid fokus på work-life-balance. Vi kan tilbyde betalt frokostpause, flekstidsordning samt kaffe/the og frugtordning. Forsvaret har en god personalepolitik, med gode vilkår for medarbejdere i alle aldersgrupper.

Om stillingen

Som elektronik-fagtekniker ved C4-Værkstedet, vil dine primære opgaver være reparation og vedligeholdelse på kommunikationsudstyr og operativt PC-udstyr.

Du vil komme til at deltage i modifikation og ny installationer på mange af Forsvarets faste installationer på land, såvel som på Søværnets skibe, inden for kommunikationsområdet.

Tempoet på værkstedet er højt, og består af erfarne og engagerede kolleger, som du kan sparre professionelt med.

Gyldigt kørekort til kategori B, er et krav.

Om dig

Du er uddannet elektronik-fagtekniker med svendebrev.
Det er ønskeligt at du har erfaring med reparation, vedligeholdelse og betjening af kommunikationsudstyr, som f.eks. HF/VHF/SINE-SEPURA/VSAT og generelt er dygtig til at arbejde med radio-/ kommunikationsudstyr.

Som person sætter du en ære i høj faglighed, og er god til at samarbejde på mange fronter. Du er udadvendt i din fremtoning. Endelig er du i stand til at udvise stor fleksibilitet, når opgaverne eller situationen kræver det.

Du skal være brugerorienteret og kunne føre en konstruktiv dialog med brugerne, for løsningen af en givet opgave. Det forventes at du udfører tildelt arbejde målrettet, med stor kvalitet og overholdelse af aftalte leveringstidspunkter. Dette stiller store krav til din selvstændighed, nysgerrighed samt, at du er engageret i at udvikle dine kompetencer i et service og løsningsorienteret arbejdsmiljø.

Desuden vil du få mulighed for at komme med løsningsforslag, og i samarbejde med værkstedslederen eller de assisterende værkstedsledere fagligt drøfte, hvordan man bedst muligt dækker brugernes behov.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Korsør.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder Søren M. Olsen på telefon 7282 2581

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.

Ansøgningsfristen er den 7. september 2025. Samtaler umiddelbart herefter. Ansættelse efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.