Erfaren Enterprisearkitekt hos STIL - Uddannelsessektorens Digitale Strategi
Vil du være med til at sætte retning for it-arkitekturen for Danmarks digitale uddannelseslandskab? Har du lyst til at tage ansvar for at udvikle og fastholde den overordnede arkitekturstrategi, definere principper og målarkitektur, samt sikre at it-porteføljen understøtter vores forretningsbehov og it-strategi? Så har vi lige nu en spændende stilling som enterprisearkitekt i Styrelsen for It og Læring (STIL).
Om stillingen
STIL er en af statens mest digitalt drevne styrelser og spiller en central rolle i det danske samfund. Med ansvaret for mere end 100 it-løsninger og mere end 30 agile teams når vi ud til over en million daglige brugere i uddannelsessektoren, herunder elever, lærere, kursister og medarbejdere.
Som enterprisearkitekt er du tæt på chefgruppen og direktionen, og dermed får du et strategisk centralt mandat. Det betyder, at du ikke blot rådgiver, men også former beslutninger, så de teknologiske valg understøtter både STILs forretningsstrategi og Børne- og Undervisningsministeriets samlede it-strategi.
Du bliver bindeleddet mellem strategi og drift og vil sætte retning, skabe overblik samt være i dialog med løsningsarkitekter, agile teams, leverandører og ledelsen i STIL om konkrete teknologiske valg.
Dine vigtigste ansvarsområder bliver at:
- Udvikle og drive STILs rammearkitektur i tæt sammenhæng med organisationens strategi
- Udarbejde målarkitektur, principper og roadmaps, der binder et komplekst it-landskab sammen
- Rådgive direktion og chefgruppe gennem teknologistyregruppen
- Understøtte agile teams, projekter og ledere i arkitekturudvalg, teknologi og standardisering
- Bidrage til modernisering af legacy-systemer, øget cloud-anvendelse og vurdere potentialet i AI
- Etablere governance og processer, der sikrer genbrug, standardisering og fælles komponenter
- Kommunikere arkitekturprincipper og skabe et fælles sprog på tværs af organisationen
Du vil samtidig få ansvaret for den daglige ledelse af et lille, tværgående arkitekturteam bestående af 1–2 faste medarbejdere samt 3–4 tilknyttede løsningsarkitekter.
Din profil
Vi forestiller os, at du har solid erfaring med enterprisearkitektur i komplekse organisationer og er vant til at navigere på tværs af mange systemer og interessenter. Du har erfaring med frameworks som TOGAF, Zachman eller lignende, og du trives i en rolle, hvor du kombinerer strategisk retning med konkrete resultater.
Vi ser gerne, at du har erfaring med cloud-arkitektur og modernisering af legacy-systemer samt blik for, hvordan nye teknologier som AI kan anvendes strategisk. Samtidig har du robusthed og tålmodighed til at navigere i politisk styrede beslutningsprocesser.
Som person er du strategisk stærk, relationsskabende og nysgerrig. Du er dialogorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger.
Om afdelingen
Stillingen er forankret i Kontor for Fælles Komponenter og Registre, en central del af STILs samlede it-organisation. Her er målet at sikre en robust og fremtidssikret arkitektur, der binder organisationens brede portefølje sammen gennem fælles standarder og komponenter.
Kulturen i kontoret er præget af høj faglighed, tæt samarbejde på tværs og en ledelsesstil, hvor tillid og selvstændighed vægtes højt. Du bliver en del af et tværgående team, der arbejder for et større formål og skaber værdi for hele uddannelsessektoren.
Hvorfor vælge STIL?
Stillingen giver dig mulighed for at opbygge og præge en ny strategisk funktion med et klart mandat i ledelsen. Du får et unikt indblik i og indflydelse på styrelsens samlede strategiske udvikling og mulighed for at styrke din profil som strategisk arkitekturleder i en kompleks og samfundskritisk organisation.
Som en del af Børne- og Undervisningsministeriet har STIL et klart samfundsmæssigt mandat: at skabe de bedste digitale rammer for undervisning, læring og trivsel. Samtidig er STIL en ambitiøs organisation, hvor faglighed, samarbejde og et stærkt kollegialt fællesskab er i højsædet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår kan tilbydes på konkurrencedygtige vilkår og efter gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg, afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Med de rette kvalifikationer kan stillingen besættes på chefkonsulentniveau med personaleansvar.
Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse til PET-graden ”Hemmeligt” og opretholde denne gennem hele din ansættelse.
Stillingen ønskes besat snarest muligt og gerne senest pr. 1. januar 2026.
Arbejdsstedet er Kalvebod Brygge 47 i København med gode transportmuligheder til og fra Hovedbanegården.
Der vil også være mulighed for, at ansættelsesstedet er i STILs afdeling i Aarhus, men der skal man være indstillet på hyppig rejseaktivitet til København. STIL i Aarhus ligger på Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Thomas Gross Havsager Thomas.Gross.Havsageradrienne09greenjoseph@armstrong.dkthornton.dkibarra-jones.dkstil.dk / 40 86 70 60 eller kontorchef Michael Viskum samuelcoopermichael.viskumchangpamela@ray-king.dkstil.dklynch.dk / 89 37 66 14.
Denne rekruttering er assisteret af Capax Recruitment. Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at kontakte Vjollca Muaremi på lisabakerdanielwaltersjamiestonevmu@capax.dkpage.dklittle.dkdougherty.dk.
Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet og STIL på uvm.dk og stil.dk.
Sådan søger du
Er du klar til at tage ansvar for arkitekturen i en organisation, hvor digitale løsninger er afgørende for samfundet? Så send din ansøgning allerede i dag og vær med til at præge fremtidens digitale uddannelseslandskab i Danmark.
Ansøgningsfristen er søndag den 19. oktober.
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 43 og 44 og benytter case og tests i processen.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.