etjob.dk
Kolding kommune Skolepædagog

Erfaren Pædagog til Kongsbjergskolen - Mellemform & SFO

Erfaren pædagog med blik for fællesskabet – til Kongsbjergskolens mellemform, Indskoling & SFO

Ansættelsestidspunkt: 1. november 2025 eller snarest muligt

Ansøgningsfrist: D. 19.09.2025

Ansættelsesgrad: 30 timer

Vil du bruge din pædagogfaglighed, relationskompetence og energi på at gøre en forskel for børn i både skole og SFO?
På Kongsbjergskolen søger vi en engageret pædagog, der kan være bindeleddet mellem vores mellemform, indskoling
og SFO – og som brænder for at skabe stærke fællesskaber, høj trivsel og en tydelig retning for børns udvikling.

Hos os får du:

• En arbejdsplads med højt til loftet, faglig sparring og medindflydelse
• En ny retning for SFO’en, hvor vi skaber og videreudvikler aktiviteter og struktur, der favner alle børn
• Muligheden for at arbejde i smukke naturomgivelser – både inde og ude
• Et team, der står sammen om opgaven og en ledelse, der er tæt på

Om stillingen

Vi søger en pædagog, der:

• Er pædagoguddannet og erfaren.
• Vi ser gerne at du kommer fra en lignende stilling.
• Har erfaring og lyst til at arbejde med børn i både almen og mellemform samt SFO
• Kan være den røde tråd for børnene på tværs af årgang, mellemform og fritidstilbud
• Bidrager aktivt til det tværfaglige samarbejde mellem lærere, AKT og pædagoger
• Har lyst til at dele viden, idéer og erfaringer med kolleger
• Arbejder i tråd med Kolding Kommunes Børn- og Unge-syn: ”Børn gør det bedste, de kan”

Om Kongsbjergskolen

Kongsbjergskolen er en velfungerende folkeskole i Lunderskov med ca. 450 elever og 55 ansatte. Vi er det naturlige
førstevalg for byens børn og overbygningsskole for to naboskoler.
Vi arbejder med co-teaching, forventningsbaseret klasseledelse og kompetenceudvikling gennem En god skole for alle.
Vi tror på tydelige forventninger, gensidig respekt og åben dialog – både med kolleger og forældre.

Om SFO’en – “Bjerget”

SFO’en ligger i vores eget hus midt i grønne omgivelser. Her er fællesskab, leg og kreativitet i centrum – med plads til
både fordybelse og vilde idéer.
Vi har et særligt hjerte for rollespil og samarbejder med andre SFO’er i kommunen om events.
Vi drømmer om en ny kollega, der brænder for én eller flere af disse områder:

• Motorik og bevægelse
• Sociale aktiviteter
• Natur- og udeliv
• Musik, drama eller rollespil

Vi forventer, at du:

• Er uddannet pædagog og gerne har erfaring med ovenstående opgave
• Har stærk relationskompetence og tydelig pædagogisk dømmekraft
• Arbejder struktureret og kan skabe ro og retning i børnegrupper
• Er anerkendende, loyal og bidrager aktivt til et trygt arbejdsmiljø
• Har lyst til at arbejde med Forventningsbaseret Klasseledelse
• Tager ansvar for børns trivsel og læring – både alene og i samarbejde

Vil du vide mere?

Kontakt afdelingsleder for Indskoling, SFO og AKT, Sabrina Pezic, på 23616710
eller umccarthyangelica73zhamiltonsapez@nguyen.dkkolding.dkpetersen.dk (hverdage kl. 7.30-17.00).

Samtaler finder sted på Kongsbjergskolen d. 23.09.25. Du vil få besked dagen før.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk