Ergoterapeut/Fysioterapeut - Hjælpemiddelcentret, København
Er du ergoterapeut eller fysioterapeut? Er du fagligt dygtig, og har du lyst til at arbejde med hjælpemidler? Så er det måske dig, som skal være vores nye kollega.
På Hjælpemiddelcentret i Københavns Kommune stiler vi mod hele tiden at blive dygtigere til hjælpemidler, og derfor er vi både et videncenter, en myndighedsenhed og ikke mindst stedet, hvor byens borgere hurtigt får adgang til et hjælpemiddel. Lige nu har vi brug for en ny kollega i vores myndighedsafdeling.
Vi forestiller os
Du har lyst til at arbejde med – og meget gerne har erfaring med – bevilling af hjælpemidler. Du bliver motiveret af at arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer, og du bidrager med din viden og din tid til afdelingens opgaver. Du kommunikerer positivt, så du kan derfor arbejde smidigt sammen med kommunens øvrige ansatte, uanset om de har terapeutbaggrund eller er sagsbehandlere, teknikere, håndværkere eller akademikere.
En varieret hverdag, hvor du opbygger ny viden
Hos os får du lov at bruge dine terapeutfaglige kræfter, og her kan du se, hvad vi har brug for din hjælp til:
- Bevilling af hjælpemidler – bl.a. i Hjælpemiddelcentrets Kvik Service
- Bevilling af personlige hjælpemidler – fx skinner og benproteser
- Afprøvninger af elscootere og trehjulede cykler
Hvis du kan se dig selv i arbejdsopgaverne, og hvis du synes, vores organisation lyder spændende, så send os gerne en ansøgning.
Om os
På Hjælpemiddelcentret er vi ca. 120 ansatte, og vi er en blandet flok af sagsbehandlere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, teknikere, akademikere og lagermedarbejdere, som alle på en eller anden måde arbejder med hjælpemidler og velfærdsteknologi.
I Afdeling for Myndighed og Udvikling er vi 33 mennesker med sagsbehandlerbaggrund, terapeutbaggrund og akademikerbaggrund. Hele organisationen er præget af en venlig og imødekommende stemning, og det er vigtigt for os, at både borgere, kollegaer og samarbejdspartnere føler sig set, mødt og taget hånd om.
Du kan læse mere her: Hjælpemidler til ældre | Københavns Kommune (kk.dk).
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Vi håber, du kan starte snarest muligt.
Mere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Martin Jonassen på 20 47 55 96 eller afdelingsleder Anne Olesen på 20 55 46 96.
Der tilbydes frugtordning, frokostordning, massageordning og træningsfaciliteter samt hjemmearbejde, hvis driftssituationen giver plads til det.
Søg via linket senest torsdag den 11. september 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.