etjob.dk
Randers kommune Ernæringsassistent

Ernæringsassistent til Børnehuset Toftegård - Dagtilbud Sydøst

Ansættelse pr. 1. november 2025 eller snarest

Dagtilbud Sydøst søger Ernæringsassistent eller person med relateret uddannelse i Børnehuset Toftegård – 37 timer om ugen

Der skal laves mad til gennemsnitlig 150 børn i alderen 0-5 år.

Arbejdstiden vil typisk være mellem 730 – 1400. De sidste timer fordeles, hvor det giver mest mening.

Kvalifikationer
Uddannet ernæringsassistent eller lignende relevant uddannelse, gerne med erfaring inden for kost til børn. Ansøgeren skal være kvalitetsbevidst, faglig stolt og have håndværket i orden. Du skal kunne lave ernæringsrigtig kost til børn fra bunden. Du skal være imødekommende og kunne lide at arbejde i centrum af vores huse.

Stillingen medfører

  • at lave mad til børn – et hovedmåltid og to mellemmåltider
  • menuplanlægning, varebestilling og varemodtagelse
  • køkkenrengøring og egenkontrol

Denne stilling er en dejlig udfordring, fordi du bliver del af dannelsen af en helt nybygget institution med et moderne driftskøkken. Men indtil videre laves maden i den gamle hovedbygning, og du har en medhjælper, som også er med til at bringe maden rundt til grupperne, som er fordelt i 3 bygninger.

Løn- og ansættelsesvilkår
i henhold til gældende overenskomst, samt reglerne om ny løndannelse. Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være modtaget elektronisk senest den 30. oktober 2025. Ansøgninger uden uddannelsesbevis tages ikke i betragtning.

Du kan med fordel besøge stedet og/eller kontakte pædagogisk leder Linda Hessellund på telefon 29 65 32 66.

Samtaler afholdes løbende, da ansættelsen haster.