etjob.dk
Ringkøbing-skjern kommune Ernæringsassistent

Ernæringsassistent ved Fjordparken Ældrecenter, Ringkøbing

Har du lyst til nye udfordringer i et velfungerende team, og er du ernæringsassistent med interesse i at lave god hjemmelavet mad, som gør en forskel i beboernes hverdag?

Hvis ja, så mangler Fjordparken Ældrecenter en ernæringsassistent til en 30 timers fast stilling fra den 1/11 2025 eller efter aftale. Arbejdstiden er fortrinsvis på hverdage i dagvagt fra kl. 06.30 – 13.30, samt helligdage og weekender fra kl. 06.30-13.00. Enkelte aftenvagter kan forekomme.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet ernæringsassistent eller lignende uddannelse
  • Har viljen til at indgå i et team samarbejde med køkken- og plejepersonale
  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Bidrage med et godt humør.
  • Lyst og evne til at løfte de mange forskellige opgaver i et køkken.
  • Rummelighed i forhold til vores beboere.
  • Er fleksibel og er møde stabil.
  • At du kan anvende IT som et dagligt værktøj til at føre egenkontrol.
  • Rummelighed i forhold til at vi af og til har praktikanter.

Vi kan tilbyde:

  • En fantastisk spændende arbejdsplads
  • Fleksible og meget positive kollegaer
  • Alsidige arbejdsopgaver, hvor du kan bruge din uddannelse.
  • Humor og kreativitet i hverdagen
  • At blive en del af vores køkkenteam, som arbejder med høj faglighed og værdsætter at lave frisklavet mad fra bunden.
  • Vi har stor fokus på mad med forskellig konsistens til beboere med dysfagi. Vi udvikler hele tiden på nye ideer.
  • Vi har stor fokus på at undgå madspild.
  • Vi vil gerne være et bæredygtigt køkken og er påbegyndt en forandringsrejse med at kikke på klima, Co2 aftryk.
  • Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor personaleflokken selv arrangerer en fælles gå-tur, bowlingaften, deltager i popquiz, julefrokost og vi har derfor et godt fællesskab i hele huset.

Kom og vær med til at skabe det gode LIV– UDVIKLING - NÆRHED.

Fjordparken Ældrecenter er et ældrecenter i Ringkøbing-Skjern Kommune med 12 akutte aflastningspladser, 12 demensboliger, 6 ældreboliger og 18 plejeboliger. Udover at lave dagskost til Ældrecenteret, laver køkkenet mad til Aktivitetshuset Ringkøbing til deres daghjem og forskellige aktiviteter/arrangementer i huset. Yderligere oplysninger om Fjordparken Ældrecenter kan findes på vores hjemmeside : https://fjordparken-aeldrecenter.rksk.dk

Løn efter principperne i Ny Løn.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedsleder Birgitte Gyldenberg på 4040 7839 eller Køkkenleder Jette Kærvang på 2174 1598

Ansøgningsfrist den 15/9.2025 kl. 12.00
Der vil blive holdt ansættelses samtaler i uge 39.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.