Faglig Konsulent - Dansk El-Forbund Nordjylland
Vil du være med til at gøre en forskel for vores medlemmer og sikre, at de får denbedst mulige rådgivning og service? Hos Dansk El-Forbund Nordjylland søger vi en engageret og struktureret faglig sagsbehandler, der hovedsagelig kommer til at arbejde med medlemskontakt, opsøgende arbejde, medlemsrettede projekter og faglig sagsbehandling.
Du bliver en del af et stærkt team med en uformel tone, høj faglighed og en fælles ambition om at skabe værdi for vores medlemmer, som primært er elektrikere, lærlinge og teknikere, som arbejder indenfor el-branchen.
Vi tilbyder dig
- En hverdag, hvor du gør en forskel for medlemmernes løn og arbejdsvilkår.
- Et spændende job med selvstændigt ansvar og stor variation i opgaverne.
- Et stærkt og erfarent team, hvor vi arbejder tæt sammen og støtter hinanden.
- Sidemandsoplæring i specialiserede områder.
- Fleksible arbejdsvilkår og en attraktiv overenskomstmæssig lønpakke.
Dine primære arbejdsopgaver
- Medlemskontakt: Være i dialog med medlemmer via telefon, e-mail og fysiskemøder. Målet er altid at give dem en god og relevant service.
- Løntjek: Sikre at vores medlemmer får korrekt løn og overenskomstmæssige forhold gennem professionel rådgivning og lønkontroller.
- Fagretslig sagsbehandling: sagsbehandling af indkommende sager på vegne af vores medlemmer.
Arbejdsopgaver derudover
- Opdatering og vedligeholdelse af medlemsoplysninger.
- Deltagelse i kampagner og servicering af medlemmer, fx telefonisk kontakt.
- Faglig rådgivning inden for andre overenskomstmæssige forhold.
- Organisatorisk arbejde og samarbejde på tværs af afdelinger.
Vi søger en kollega, der…
- Har kendskab til el-branchen, er en fordel, men ikke et krav.
- Er struktureret, detaljeorienteret og kan bevare overblikket i en travl hverdag.
- Har lyst til at fordybe sig i løn, og ansættelsesret og kollektiv arbejdsret.
- Trives med tæt medlemskontakt, er imødekommende og har en hjælpsom tilgang.
- Er nysgerrig, lærevillig og motiveret for at lære nyt.
- Er en stærk formidler – både mundtligt og skriftligt – og kan forklare komplekse regler på en simpel måde.
- Tager ansvar, arbejder selvstændigt og får opgaverne løst til tiden.
- Har sympati og forståelse for fagbevægelsens virke.
Faglige kvalifikationer
- Viden om arbejds- og ansættelsesret, erfaring med sagsbehandling og forhandling vil være en fordel.
- Du har en bred erfaring med sagsbehandling inden for det overenskomstmæssige område, gerne som tillidsvalgt.
- Kørekort B, og er villig til at stille egen bil til rådighed.
- Stærke IT-kompetencer, særligt i Microsoft Office (Outlook, PowerPoint, Excel).
- Formidle på engelsk i skrift.
- Tysk i tale kan være en fordel.
Vi tilbyder dig et stærkt fællesskab
Hos Dansk El-Forbund Nordjylland bliver du en del af en organisation med 3.200 medlemmer og en lang tradition for at støtte vores medlemmers faglige og personlige udvikling. Vi er stolte af vores stærke fællesskab og lægger vægt på at skabe et arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok.
Praktiske oplysninger
- Arbejdssted: Hadsundvej 184, 9000 Aalborg.
- Stillingen er på 37 timer om ugen.
- Arbejdstiden kan i perioder ligge udenfor normal arbejdstid.
- Løn og vilkår efter kvalifikationer og overenskomst med El-fagets funktionær overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt afdelingsformand Per Skjervedal på tlf. 9631 86 00 eller mobil 61 68 27 11.
Vi glæder os til at høre fra dig – samtaler afholdes løbende efter ansøgningsfristen.
Send din ansøgning med relevante bilag pr. mail til gomezdawnNordjyllandstevenclark@barker.dkdef.dkramirez.dknichols.dk mærk. ”Ansøgning” senest 10. oktober 2025.