Faglig Leder for Aktivitetscentre - Sundheds- og Omsorgsforvaltning
Er du en fagligt stærk leder, som i samarbejde med borgere, kolleger, medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere, kan gå forrest og skabe faglig udvikling på de almene aktivitetstilbud?
Aktive Fællesskaber – gennem hele livet
I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ønsker vi at sikre en høj faglig kvalitet på tværs af byens almene aktivitetscentre. I den forbindelse søger vi, i Område Nord, en dedikeret faglig leder til at styrke aktivitetscentrenes rolle som forebyggende sundhedstilbud og omsætte strategien for aktivitetscentrene: Aktive Fællesskaber – gennem hele livet. Strategiens hensigt er at skabe mangfoldige tilbud tæt på borgerne samt styrke kvaliteten og samarbejdet på tværs af aktivitetscentre. Som et tiltag i strategien er der fx udviklet en tværgående træningsindsats understøttet af terapeutfaglige kompetencer med det formål, at styrke den forebyggende effekt af aktivitetstilbud til ældre.
Vores aktivitetscentre tilbyder aktiviteter til hjemmeboende borgere i alderen 65+ og tager udgangspunkt i at støtte den enkelte borgers ressourcer. Målet for aktivitetscentrene er at have et bredt udbud af sundhedsfremmende og meningsfulde aktiviteter.
Din rolle
Som faglig leder for de almene aktivitetscentre i Område Nord, vil du være en central aktør i udviklingen af den faglige kvalitet samt den organisatoriske udvikling af aktivitetscentrene og have ansvar for at skabe mangfoldige aktivitetstilbud. Du ved, at resultater skabes gennem samarbejde, og du trives i et miljø, hvor medarbejderne håndterer deres opgaver gennem tillid og ansvar.
Du vil til daglig have (med)ansvar for at
- Drive den faglige udvikling og kvalitet på tværs af de almene aktivitetscentre i Område Nord.
- Facilitere tværgående samarbejde, og sikre sammenhængende borgerforløb på tværs af kommunen.
- Understøtte og sikre at strategiens tre spor forankres i organisationerne.
- Deltage i ledelsesfora og sikre relevante faglige ressourcer og kompetencer.
Om dig som leder
- Du har solid erfaring inden for ledelse, gerne inden for det kommunale og det sundhedsfaglige område.
- Dit mindset er innovativt og din ledelsesstil er tillidsbaseret.
- Du er nysgerrig og evner både at lytte, inddrage og udfordre dem, du leder. Og du kan sikre, at nye initiativer kommer godt i mål.
- Du har organisatorisk tæft med blik for kerneopgaven og de udfordringer, der kan opstå i driften.
- Du besidder strategiske evner og kan optimere og implementere organisatoriske forandringsprojekter - og engagere dig i faglig kvalitet og udvikling.
- Du har stærke samarbejdsevner, har fokus på relationsskabende initiativer og kan bygge bro mellem forskellige organisatoriske enheder.
Her kan du læse mere om den jobprofil, vi har udarbejdet for stillingen.
Organisatorisk
Du vil blive ansat på et af områdets aktivitetscentre med reference til en områdechef.
Organisatorisk er aktivitetscentrene placeret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Område Nord, der har ansvar for driften af 20 plejehjem og tre hjemmeplejeenheder samt genoptræningsenheder, myndighedsfunktioner og aktivitetscentre. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er en organisation med visioner og højt ambitionsniveau for ældreområdet, og du skal som faglig leder arbejde med forvaltningens strategiske indsatser og i overensstemmelse med Kommunens Ældrepolitik og Sundhedspolitik. Du får et tæt samspil med områdechef Signe Grauslund, og der er gode muligheder for sparring og samarbejde gennem ledergruppen i Område Nord.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Vi har brug for dig fra den 1. november 2025 eller efter aftale.
Vil du høre mere?
Her kan du kontakte områdechef Signe Grauslund på 26 37 88 75 eller wrightlorraineFN00robertsonbradleyaustin35@russo-crawford.dknoble-pope.dkwheeler.dkkk.dk.
Søg via linket senest søndag den 31. august 2025
Vi forventer at holde 1. samtaler den 4. september om formiddagen (uge 36) og evt. 2. samtaler den 8. september om formiddagen (uge 37).
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.