Familiebehandler i Spædbarnsteam - Kolding Kommune
Familiebehandler til Spædbarnsteamet i Kolding Kommune i Familiecenter-Dag
Familiecenter-Dag søger en ny kollega pr. 1. december 2025– og vi glæder os til at møde dig!
Stillingen er på 37 timer, og vi lover, at du både får lov at bruge hoved og hjerte – og at du bliver en del af et team, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd.
Om Jobbet
I Spædbarnsteamet arbejder vi med det mest grundlæggende i et menneskeliv – relationen og tilknytningen mellem barn og forælder. Vores opgave er at støtte familier med spædbørn, småbørn og børn, ofte i sårbare eller belastede livssituationer. I nogle tilfælde træder vi allerede ind i familiens liv under graviditeten – typisk fra tredje trimester – for at skabe de bedst mulige betingelser for en tryg start.
Som en del af teamet bliver din vigtigste opgave at møde familierne med respekt, nysgerrighed og forståelse – og samtidig støtte og guide dem i at forstå og imødekomme barnets behov. Vores tilgang bygger på viden om bl.a. tilknytning og tidlig udvikling: At børn udvikler sig i relationer, og at forældre – med den rette støtte – kan blive den trygge base, barnet har brug for.
Vi arbejder med blik for både barnets perspektiv og familiens ressourcer, og vi ved, at tryghed og udvikling opstår i samspillet mellem de to.
Du bliver en vigtig del af et engageret og fagligt team, hvor vi prioriterer fælles fagligt ståsted, refleksion og tæt samarbejde. Vi forventer ikke, at du kan alt fra starten – men at du er fagligt nysgerrig, har lyst til at lære og mod på at bringe din viden og erfaring i spil til gavn for de familier, vi møder.
Arbejdet foregår både formiddage, eftermiddage og aftener. Du tilrettelægger din arbejdstid i dialog med både familierne og teamet. Fleksibilitet er en forudsætning – fordi vores indsats skal passe ind i familiernes liv, dér hvor det giver mest mening for dem.
Du får mulighed for at:
- Spille en central rolle i den forebyggende indsats, hvor du støtter barnets trygge udvikling i familien fra start.
- Samarbejde i et team med fokus på faglighed, refleksion og udvikling.
- Fleksibelt tilpasse din arbejdstid, så indsatsen altid matcher familiens behov og livssituation.
- Være en del af det nye, tværsektorielle samarbejde i Familiehuset Kolding, hvor vi samler viden og ressourcer til gavn for familierne.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse som pædagog eller inden for sundhedsområdet
- Vi ser gerne, at du har specialviden eller relevant videreuddannelse inden for områder som spædbørns udvikling, tidlig tilknytning, Marte Meo, spædbarnsterapi eller beslægtede metoder og teorier – herunder også prænatal tilknytning og udvikling
- Har erfaring med familiebehandling og tidlig indsats, eller har lyst til at opbygge det
- Kan skabe tillid i sårbare relationer og samtidig være tydelig og fagligt guidende
- Har blik for helheden – og sans for detaljen
- Ser dokumentation som en vigtig og naturlig del af arbejdet
- Trives med selvstændighed og fleksibilitet – og har lyst til at være en del af et fagligt fællesskab
- …og måske møder os med et godt grin, et smittende smil og en energi, der gør det rart at være sammen – for vi tror på, at arbejdsglæde smitter, og at den gør en forskel både for kolleger og familier
Hvem er vi?
Vi er Spædbarnsteamet i Familiecenter-Dag – et engageret og specialiseret team, der arbejder med gravide og familier med små børn. Vores mål er at skabe tryghed, trivsel og udvikling tidligt i barnets liv. Vi tror på, at stærke relationer og gode resultater opstår gennem høj faglighed, refleksion og nærvær. Derfor vægter vi tværfagligt samarbejde, løbende sparring og supervision højt i vores hverdag.
Vores arbejde tager udgangspunkt i Kolding Kommunes grundlæggende værdi: Borgerens centrum. For os betyder det, at vi altid møder familierne med respekt, nysgerrighed og troen på, at forandring sker i det meningsfulde møde mellem mennesker.
Vil du forstå det fundament, vi står på, kan du med fordel dykke ned i:
- Selvværd og Sammenhæng
- Fælles børne- og ungesyn
- Kolding Kommunes Politikker og strategier herunder Borgerens Centrum og Vi designer livet
Disse dokumenter afspejler det fælles værdigrundlag, der guider vores arbejde og forklarer, hvorfor vi bl.a. vægter fællesskab, relationer og helhedsorientering så højt.
For at sikre en nem og fælles indgang for borgerne i det forebyggende arbejde, er vi netop flyttet sammen i nye lokaler i Familiehus Kolding i Sundhedscentret - ved siden af Sygehuset i Kolding. Her er vi i gang med at lære huset at kende og både drage nytte af – og bidrage med – den viden og de kompetencer, vi har samlet i Familiehuset. Samtidig bevarer vi vores tilknytning til Familiecenter-Dag på Låsbyhøj, Nørregade 1.
I Kolding designer vi livet sammen med borgerne – og i spædbarnsteamet er vi med helt fra begyndelsen.
Teamet består af:
- 6 familiebehandler
- 1 deltidsansat psykolog
Ansættelsesvilkår
- Stillingen er på 37 timer om ugen
- Tiltrædelse: 1. december 2025
- Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
Er du interesseret?
Så send din ansøgning og CV senest onsdag den 8. oktober2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Thesbøl.
Send en SMS på 21 74 42 66, så finder vi et tidspunkt for en drøftelse – eller skriv til emcculloughmatthewjohnsonrithecbecker@abbott.dkkolding.dkochoa.dk.
Vi forventer at afholde samtaler den fredag den 24. oktober 2025.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding påwww.komtilkolding.dk