etjob.dk
Nyborg kommune Familiekonsulent

Familiekonsulent - Familiehuset Nyborg Kommune

Vores ene kollega har søgt nye udfordringer, vi søger derfor en familiekonsulent eller kontaktperson, der vil gå en ekstra mil for udsatte børn og unge i Nyborg Kommune

Vi søger en dygtig familiekonsulent eller kontaktperson, der ved, at relationer er altafgørende, når vi sammen med både unge og udsatte familier skal sætte retning mod deres håb, mål og drømme for fremtiden.

Hvem er vi:
Familiehuset er en del af afdelingen Social og Familie og udfører rådgivnings- og behandlingsforløb samt hjemmebaserede indsatser, kontaktpersonsopgaver efter Barnets Lov.

Vi arbejder med et forebyggende mindset, da vi tror på, at børn og unge i langt de fleste tilfælde skal og vil vokse op med deres forældre, i et alment miljø, i blivende og sunde relationer. Vi bliver inddraget i deres hverdag og skal kunne møde dem, der hvor de er og på tidspunkter, hvor de sammen med os, kan blive endnu bedre til alt det, som fungerer i deres familie. Derfor er vi fleksible i opgaveløsningen, både i forhold til faglige muligheder, og hvornår vi er til rådighed med støtte. Vi ved, at udsatte familier og unge, som alle os andre, har brug for en sammenhængskraft i alle døgnets timer - mellem dagtilbud, skole, fritidsliv og familieliv. Helheder og sammenhænge samt tværfaglighed er bærende for den måde, vi møder og understøtter familierne på.

Familiehuset består af 19 engagerede medarbejdere og en leder. Vi er en god arbejdsplads med mange faglige udviklingsmuligheder. Vi har en uformel omgangstone som kollegaer, vi bakker hinanden op i form af gensidig sparring, supervision og en stor vilje til at finde en løsning, selv om der er store udfordringer.

Arbejdsopgaver inden for Barnets lov, som kan skifte mellem:

  • Støtte og udviklingsorienterede opgaver i familiens hjem.
  • Kontaktpersonsopgaver.
  • Pædagogisk og praktisk arbejde i hjemmet.
  • Familie og individuelle rådgivning evt. terapeutiske samtaler for familiekonsulenten.
  • Indgå aktivt i løsningen af de forskellige opgaver i Familiehuset.
  • Behandlingsansvar for en række familier, herunder opfølgning på mål og indsatser.
  • Komplekse og mangeartede opgaver, der kan indbefatte temaer som konflikthåndtering, hjælp til at skabe struktur og trygge rammer i hjemmet, diagnoseforståelse osv.
  • Samværsopgaver.

Vi søger en kollega, som særligt:

  • Kan arbejde motiverende og ressourceorienteret med udsatte børn, unge og familier i hjemmene.
  • Er uddannet pædagog, socialrådgiver og gerne med en familieorienteret efteruddannelse, evt. terapeutisk efteruddannelse.
  • Er stærk til netværksarbejde – både det professionelle og private netværk.
  • Mestrer tværfagligt arbejde – herunder tæt samarbejde med myndighedsområdet, samt bidrage til det faglige fællesskab.
  • Trives med mange selvstændige opgaver.
  • Har overblik og flair til at strukturere arbejdsopgaverne.
  • Kan arbejde på forskellige tidspunkter, som kan være tidligt om morgenen, sent på dagen, aften og til tider weekend.
  • Har gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt.

Stillingerne kræver et kørekort og brug af egen bil.

Yderligere information:
Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved leder Marianne Skaarup på tlf. 2942 9641 eller mail kirbycherylamanda94msk@phillips.dkbarnes.dkholt.dknyborg.dk

Ansøgningsfrist fredag 19. september 2025 kl. 8.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 23. + 24. september 2025
Tiltrædelse 1. november 2025

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.