Forretningsudviklere til Skatteministeriets Moderniseringsopgave
Brænder du for udvikling, og vil du være med at gøre en forskel for 5 mio. skatteydere? Vil du arbejde med processtyring, analyser, digitalisering, store datamængder eller implementering? Vi søger nye kolleger til en række forskellige opgaver, der skal være en del af den store modernisering personbeskatningen, som vi står foran
Spændende og komplekse opgaver med stor samfundsmæssig betydning
Personbeskatningen står for over halvdelen af velfærdsfinansieringen i Danmark. Den digitale understøttelse gennem forskud- og årsopgørelsessystemet med brug af mange tredjepartsoplysninger er en succeshistorie, og vi er i Danmark langt fremme. Det skal den digitale understøttelse også være i fremtiden. Derfor har Skatteforvaltningen påbegyndt forberedelserne af en modernisering, der skal transformere den digitale kerne i finansieringen af den danske velfærdsmodel.
Den forretningsvendte del af moderniseringsindsatsen løses af proceskontorene i afdelingerne Personprocesser og Procesudvikling i fagområdet Person. Vi arbejder tæt sammen med andre kontorer og afdelinger i Skattestyrelsen samt med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som har it-ansvaret for moderniseringen. Du får stor indflydelse på, at det bliver nemt og intuitivt for borgeren at betale den korrekte skat til tiden, og at data, der anvendes på tværs af den offentlige sektor, er i orden.
Forretningsudviklerne skal sammen løse mange opgaver
Vi er i en opstartsfase og opgaverne vokser. Vi søger derfor flere kollegaer med en stærk faglighed indenfor bl.a. forretningsstrategi, forretningsarkitektur, procesanalyse, data, facilitering og formidling samt modellering og dokumentation. Opgaverne er alsidige, mangeartede og omskiftelige og spænder over flere fagområder, så alle dine kompetencer vil komme i spil.
Vi søger nye kollegaer, der selvstændigt kan drive leverancer indenfor en bred portefølje af opgaver som – afhængig af din faglige profil og interesser – bl.a. vil være at:
Foretage gevinstnedbrydning til brug for prioritering af analyser og forretningsbehov
Udarbejde brugerrejser for både interne og eksterne brugere herunder bl.a. analyser af pains og gains
Identificere, beskrive og kvalificere forretningsbehov
Vurdere lovgivning med det formål at kunne implementere processer og tilpasninger i it-systemerne samt deltage i test af løsningerne
Bidrage til det lovforberedende arbejde, så lovgivningen kan administreres digitalt
Kortlægge processer og risici samt udarbejder dokumentation, som løbende vedligeholdes.
Analysere datastrukturer og processer for at opretholde dataintegritet og -kvalitet.
Vores forventninger til din faglige ballast
Vi søger dig, der har kompetencer indenfor projektledelse, forretningsarkitektur eller forretningsanalyse. Du er metodisk stærk inden for dit område. Har solid erfaring med fx at drive leverancer i et udviklingsmiljø, og metoder indenfor fx brugerrejser, og værditilbud.
Du er god til at formidle din faglighed, dine resultater og løsningsforslag - både skriftligt og mundtligt. Også til modtagere, som ikke har samme faglige baggrund som dig. Du er stærk i rollen som facilitator, når det handler om forretning og it.
Fælles for de nye kollegaer vi søger er en evne til at forstå forretningen gennem strategi, mål, forretningsmodeller og data. Du trives i krydsfeltet mellem forretningsbehov, den juridiske ramme og de tekniske løsningsrum.
Du har ikke nødvendigvis et fagligt kendskab til skatteområdet, selvom det vil være et plus. Dén faglige ballast skal vi nok give dig. Du trives i et stærkt fagligt og dedikeret miljø præget af mange forskellige fagligheder og kompetencer og med en stor kontaktflade på tværs af organisationen.
Du må herudover gerne have erfaring med eller interesse i et eller flere af nedenstående områder:
- Projektledelse og planlægning
- Interessenthåndtering og risikostyring
- Kravanalyse og -specificering
- Procesmodellering og analyse, herunder visualisering af forretningsprocesser
- Strategisk forretningsforståelse, herunder forstå og omsætte forretningsstrategi til arkitektur og kapabiliteter
- Datamodellering, dataanalyse og statistiske metoder
- Kunne vurdere lovgivningen med det formål at kunne implementere processer og tilpasninger i it-systemerne samt deltager i test af løsningerne
Som person ser vi gerne, at du arbejder struktureret og analytisk. Du er nysgerrig i din tilgang og det falder dig naturligt at kommunikere på alle niveauer i en stor, politisk styret organisation. Endelig trives du med eksekvering selvom tempoet er højt, og du kan afstemme kvalitet med tid.
Bliv en del af et team, hvor nysgerrighed og faglig ambition driver arbejdet frem
For at lykkes med moderniseringsopgaven arbejder vi på tværs af kontoerne i afdelingerne Personprocesser og Procesudvikling i fagområdet Person. Afhængig af din baggrund vil du starte i et af de seks kontorers faglige teams.
Vi har en fælles passion for forretningsudvikling, godt kollegaskab og høje grin. Vi interesserer os for hinanden og dyrker sammenholdet, og så har vi en uformel omgangstone. Vi tilbyder dig fleksible arbejdsvilkår, hvor rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
Vi tilbyder dig fleksible arbejdsvilkår, hvor rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med cv og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 23. september 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lotte Dige Toft via sms på 72 37 35 60 eller kontorchef Karl Kristian Andersen via sms på 72 38 33 03, hvorefter de ringer tilbage.
Vi indkalder til samtaler løbende. For ansøgere, som går videre til anden samtalerunde, forventer vi, at der vil indgå personanalyse og logikanalyse i rekrutteringsprocessen.
Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og referencer.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Hannemanns Allé 25, 2300 København S. eller Sorsigvej 35, 6760 Ribe afhængig af, hvor du bor.