Fuld tid Lærer til Mellemtrin - Toftlund Skole
Det er nu, du skal slå til! For nu har du mulighed for at blive en del af et rigtigt godt folkeskolefællesskab.
En lærer på fuldtid til mellemtrinnet vil være godt - tak.
Kan du shine i fag som dansk, engelsk og håndværk/design, så er du mere end velkommen. Kan du supplere med tysk, vil det blive modtaget med glæde.
På Toftlund Skole arbejder vi i velfungerende og ambitiøse team, både på årgangen og i afdelingen, og har hver dag fokus på, at vores elever løftes fagligt, socialt og personligt. Det ved vi foregår bedst i et tæt professionelt samarbejde, hvor det løbende drøftes, hvordan vi gennem den bedste didaktik og inspirerende læringsmiljøer, kan nå målene sammen med eleverne.
Hos os går elever med gode forudsætninger og særlige behov i skole sammen. Det stiller krav til kompetencerne inden for god klasserumsledelse og relationsskabelse, hvilket vi forventer, at du både kan og vil arbejde med i din undervisning.
Når du er begyndt, regner vi med, at det kan både ses og høres, fordi du bruger dit faglige fundament godt og reflekteret. Når du møder elever, kollegaer og forældre kan det mærkes, at du er en lærer, der vil eleven og den gode relation, og de kan se, at de krav du stiller, er rimelige og relevante.
Dit team er også glad for at have dig med til møderne, for du tager ansvar fra dag ét og byder godt ind med dine meninger om alt fra pædagogisk klasseledelse til hvem, der laver planen for opsyn. Og hvis man spørger, omtales du som én, der i høj grad bidrager til det gode arbejdsmiljø.
Toftlund Skole er den største skole i Toftlund Distrikt. Vi har elever fra 0. - 9.klasse, og udgør sammen med Agerskov Skole og specialskolen Høllevang skolen, det nordlige skoledistrikt i Tønder Kommune.
Løn efter gældende overenskomst og personlige kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere om skolen, er du velkommen til at kontakte distriktsskoleleder Pernille Paaby, på tlf. 30 36 63 05, eller skolebestyrelsesformand Anne Vind Vogt på tlf. 20 97 69 37. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kigge forbi skolen og hilse på os.
Stillingen er fuld tid fra 1.november 2025 eller hurtigst muligt.
Se vores hjemmeside og se mere om, hvad vi kan tilbyde
Se Tønder Kommunes hjemmeside og se, hvad der overordnet er i gang på skoleområdet i Tønder
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.